Forsker: Ungdomshuse er sunde

Det er ikke i sig selv usundt, at unge vil have huse, hvor de selv kan bestemme - uden at skulle passes ind i i de sædvanlige fritidstilbud fra kommunerne, mener en ungdomsforsker. 


Det er ikke i sig selv usundt, at unge vil have huse, hvor de selv kan bestemme - uden at skulle passes ind i i de sædvanlige fritidstilbud fra kommunerne.

Kampen på Dortheavej
  • Lørdag d. 13. januarvar der demonstration for flere Ungdomshuse.
  • Efter demonstrationen blev huset på Dorhteavej 63 besat.
  • Politiet spærrede af og affyrede gas for at undgå, at flere unge kom ind i huset.
  • Senere lørdag trak politiet sig igen væk fra huset.
  • Ejeren krævede huset ryddet men politiet valgte at lade de unge blive weekenden igennem.
  • Rydningen af huset på Dortheavej gik i gang mandag d. 15. januarkl. 9:30
  • Efter ca. en time var 94 besættere blevet anholdt ganske udramatisk.

Det var én af konklusionerne fra forsøget med såkaldte ungdomskommuner sidst i 1990'erne, der er blevet aktuel igen i forbindelse med striden om Ungdomshuset i København.

- De unge har brug for at bestemme, hvilke typer af aktiviteter, der skal ske, og på den måde opøve sine demokratiske kompetencer, siger ungdomsforskeren Kevin Mogensen fra Roskilde Universitetscenter, der var med i projektet.

Sund reaktion

Kevin Mogensen mener godt, at man kan se det som en sund reaktion, når unge mennesker besætter huse.

- Det er en måde at få rum til at udtrykke nogle sociale og kulturelle aktiviteter, som der ellers ikke er så meget plads til i samfundet. Mange unge kan nemt komme ind i en idrætsforening eller en af de ungdomspolitiske organisationer, men det er straks sværere at få lov til at udtrykke noget, som ikke er bundet op på offentlige tilskud og faste regler, siger ungdomsforskeren.

Kevin Mogensen ser et stort kreativt potentiale i de såkaldt utilpassede unge, og derfor må samfundet indrettes, så de kan få lov at udfolde sig.

Ungdomshuse i Danmark

Der er ikke lavet nogen central opgørelse over ungdomshuse fra nogen myndighed.

Det skyldes blandt andet, at der er mange forskellige definitioner på, hvad et ungdomshus er. I flere tilfælde er der tale om ungdomsklubber, der alene bruger betegnelsen ungdomshus, uden at stedet dog adskiller sig væsentligt fra andre ungdomsklubber.

Flemming Jørgensen, der er daglig leder af ungdomshuset Konfus i Esbjerg har samlet en liste over ungdomshuse, som han mener er sammenlignelige.

Alle stederne arbejder med brugerindflydelse og har en primær målgruppe på 15-25 år.

Der er to steder, der skiller sig ud er det omdiskuterede hus på Jagtvej i København og 1000Fryd i Aalborg. Til forskel fra resten, så har ingen af de to ungdomshuse nogen ansatte.

Ud over de 2 "særlige huse", er de andre 20 i kommunalt regi.

  • Ballerup
  • Bjerringbro
  • Brønshøj-Husum
  • Esbjerg - Konfus
  • Faaborg
  • Fredericia - Ungdommens Hus
  • Helsinge Ungdomshus
  • Hjørring - Zonen
  • Holbæk - Ungdommens Hus
  • Hvidovre - Cafe Orange
  • København - Jagtvej
  • Køge - Tapperiet
  • Nykøbing Falster - Kulturfabrikken
  • Nørresundby - Stationen
  • Næstved - Ungdommens Hus
  • Odense - Ungdomshuset
  • Rødovre - Milestedets ungdomshus
  • Skanderborg - Ungdomshus
  • Stevns - Ungdomhus
  • Valby - Kraftwerket
  • Aalborg - Enggårdsgade
  • Aalborg - 1000Fryd
  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: