Abu Laban alvorligt syg af kræft

Imam Abu Laban er alvorligt syg af kræft, oplyser Islamisk Trossamfund. Abu Laban var en af de toneangivende imamer under Muhammed-kristen. Han er nu blevet indlagt på hospitalet.

Imam Abu Laban er alvorligt syg af kræft, oplyser talsmand for Islamisk Trossamfund Kasem Said Ahmad til TV 2 NEWS.

- Vi kan ikke sige noget om, hvilken type kræft det er. Men der er noget, der tyder på, at det muligvis er lungekræft, siger Kasem Said Ahmad, og fortsætter:

- Abu Laban fik den triste melding i mandags. Men det er først i dag, at vi har valgt at offentliggøre nyheden i alle landets moskeer, hvor vi samtidig opfordrede folk til at bede en bøn for ham.

Toneangivende imam

Nyheden om Abu Labans sygdom spredte sig som en steppebrand i det muslimske miljø, efter det i fredagsbønnen blev kendt, at imamen har kræft.

Abu Laban er indlagt på Hvidovre Hospital, og hans nærmeste ønsker ikke besøg fra andre end familien.

Abu Laban var en af de toneangivende og mest omstridte imamer under Muhammedkrisen.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: