Midt i det hele - gadekampe på Nørrebro

02. mar. 2007 10.48 Indland

Det hele starter klokken 17. En uanmeldt demonstration samler sig på Blågårds Plads i hjertet af Nørrebro.

Det er her, der tidligere har været utallige optøjer, biler i brand, sammenstød mellem forskellige grupper og politiet - og så er det herfra mange af de demonstrationer, der i tidens løb er blevet voldsomme, er startet.

Slagord for ungeren
Således også i dag. Kl 17:30 ankommer en stor gruppe demonstranter med bannere fra Christiania. Slagord for ungeren som "en, to, tre, fire, ungdomshuset blir" og "politikontrol skaber mere vold" fyger igennem luften.

Politiet prøver et par gange at opløse demonstrationen med "i loven og Dronningens navn... ", men hver gang bliver den enlige politimand med megafon mødt med meget høje buh-råb.

Demonstrationen begynder
Lidt før kl 18 bevæger demonstrationen sig ned ad Blågårdsgade. Ingen er i tvivl. Den skal ned til Nørrebrogade, til venstre og op til Ungdomshuset.

Forrest går en gruppe, der holder et sort banner mellem sig, hvor der står "vi tar hele fåkin' byen" - der kan ikke være tvivl om, at de mener det alvorligt, og at der blandt de forreste i demonstrationen er flere, der har prøvet det her før.

Det første stykke går egentlig meget fredeligt. Politiet trækker sig tilbage, og de armerede hollænderbiler kører forrest op af Nørrebrogade.

Første sammenstød
Det første sammenstød sker et par hundrede meter oppe ad gaden, hvor der flyver nogle flasker mod politiets biler. De dumpe brag af flasker, der rammer en stor, blå varebil lyder igen og igen.

Der er en meget ubehagelig og voldelige stemning i luften. Efter det første intense møde,  kører politiets biler længere op ad Nørrebrogade. Et sejrsråb løfter sig fra flokken, hvor de forreste stort set alle overtræder hætte-forbudet.

Lidt længere oppe bliver det mere voldsomt, da politiet forsøger at stoppe demonstrationen ved Kapelvej. Hollændervogne kører ind fra de to sideveje og blokerer gaden, og endnu engang lyder det fra megafonerne, at demonstrationen er ulovlig, at den skal opløses og at enhver, der modsætter sig anholdelse vil blive retsforfulgt.

Pas på hvor du står
Svaret kommer prompte - flasker, brosten og alt muligt andet kasteskyts regner ned over bilerne. Hvid og rød maling, kanonslag hagler ned over politiets biler.

 

Det er som en krigszone, og jeg når at komme i dækning bag et hjørne. Jeg har begået en klassisk brøler, når man skal dække den slags, nemlig at være for tæt på politiet. Er man det, lander brostenene tæt - man skal trække sig ud til siden, altid finde en port man kan gå ind i, et hjørne man kan gå rundt om.

Retning af sejr
Den her gang bliver det en telefonboks, der rummer mig og en fotograf fra Politiken. Herfra kan vi se demonstrationens spids presse politiet tilbage, de hætteklædte unge får faktisk presset bilerne baglæns.

Under høje jubelråb trækker politiet sig meget hurtigt tilbage af Nørrebrogade. Et par hundrede meter oppe regrupperer de sig. Demonstrationen fortsætter, og det er meget meget tydeligt at stemningen nu er i retning af sejr.

Det lyser ud af folk, at de virkelig tror, de har fået presset politiet baglæns, at de kan nå Ungdomshuset og måske få det tilbage. Ingen tænker på nogen som helst politisk løsning, stemningen er, at det her kan man vinde med gadekamp.

Hul på belægningen
På vej op af gaden bukker en fyr klædt i sort tøj med hætte sig ned over brostenskanten til venstre. Han har prøvet det før. Lynhurtigt får han hul på belægningen, og de store brosten bliver kastet ud på gaden.

Hensigten er klar - hvis politiet presser demonstrationen tilbage, så skal de have de her sten i hovedet. Og der er mange sten, rigtigt mange! Videre går det op mod Nørrebros Runddel. Demonstrationen bliver trukket lang som et cykelløb - de forreste vil gerne lynhurtigt efter politiet, der ser ud til at trække sig uordentligt tilbage. De bagerste kan ikke følge med.

Politiets knibtangsmanøvre
Jeg når Sjællandsgade. Trækker mig ind til højre, ind i en port, hvor to demonstranter banker døren op ind til baggården, så de har et sted at flygte ind. Går lidt videre, når op til hjørnet af Sjællandsgade, og lige da jeg når det forreste hjørne sker det.

Politiet kører resolut og meget, meget hurtigt ind i demonstrationen. De skærer den over i to, og spidsen, den med de mange hætteklædte og stenkastende unge bliver afskåret fra bagtroppen.

De bagerste ser det ske, og kaster sig ind over hullerne mellem politiets biler, hvor kampklædte politifolk kaster sig ud fra. Der er huller i siderne, og på hjørnet hvor jeg står, presser mange sig igennem. Men der er lukket af, og kun de demonstranter, der åbenlyst ikke ser voldelige ud, får lov at komme igennem. Men på få sekunder er også det hul lukket.

Frygt i luften
Der er frygt i luften, massive mængder af frygt. Det er tydeligt, mange ikke har prøvet der her før, og at den euforiske stemning af sejr nu er afløst af angst. Og nu presser politiet på bagfra.

De har biler bag demonstrationen, og hensigten er nu at få opløst det her. Det presser folk ud af sidegaderne, og på vejen ud af en af de smalle gader bliver to biler væltet, så politiets biler ikke kan følge med.

Ejeren af en grøn Berlingo blive ked af det, da han ser den ligge på siden.

Hvad nu?
Der er kaos, men længere nede mod indre Nørrebro og Blågårds Plads er der stadig mange mennesker. Først er stemningen afventende - der sker ligesom ikke noget. Der er sat ild i nogen affaldscontainere, og mens mørket sænker sig, blusser der flere bål op i gaden.

Politiet kører frem og tilbage, spreder demonstranterne,  som trækker sig tilbage i gaderne og ind i portene. Langsomt bliver folk mere modige. Og der er stadig rigtigt mange på gaden.

Der bliver slæbt mere brænde til bålene, og flammerne når snart op til gadebelysningen. Ud for Griffenfeldtsgade er der et meget stort bål og efter en times tid har politiet fået nok, og forsøger at sprede forsamlingen.

De bliver mødt med brosten. Denne gang tager politiet tåregas i brug. Først skyder de to-tre tåregasgranater ind i gaden, og meget hurtigt kører fire Hollænderbiler ind i gaden, presser demonstranterne ned ad gaden, og de flygter over hals og hoved. Gassen breder sig meget hurtigt.

Tåregas - en frygtelig oplevelse
Det er første gang jeg møder tåregas i rå mængder. Det er en chokerende oplevelse. Så snart man ånder gennem næsen kan man ikke få luft, øjnene løber i vand, man får opkastningsfornemmelser og det brænder på huden og i svælget. Det løber fra næsen, så man simpelt hen ikke kan blive stående.

Og det virker. Folk trækker sig tilbage. Gassen bliver liggende et stykke tid, den driver med vinden, men da det næsten ikke blæser, bliver den hængende længe. Den lægger en naturligt dæmper på folk og spreder dem.

Rundt om står folk og hoster og harker, kaster op, slim løber ud af næse og mund, og når de er kommet nogle meter væk, falder mange på knæ og forsøger at få vejret. Når man gnider sig i ansigtet brænder det som en ild, og man søger naturligt efter de steder, hvor der blæser frisk luft. Og bliver stående der.

Dunkel krigsstemning
Lidt senere går gadelamperne ud. En demonstrant har kastet en cykelkæde over ledningerne og kortsluttet dem, og der breder sig en dunkel, meget uvirkelig stemning i gaden. Det ligner krig, og det er vel det nærmeste man kommer krig?

Hver gang politiet trækker sig tilbage for at reagere på nye bål, nye grupper af demonstranter, så vælter det frem fra gaderne. Folk tænder nye bål, hælder paller og aviser på bålene, og så snart de er blevet for store kommer politiet med tåregas.

Politiet får kontrol
Langsomt lykkes det politiet at få mere kontrol over tingene. Urolighederne samler sig om udgangen af Blågårdsgade og Fælledvej. Det kryds har altid været der, demonstrationer samlede sig. Her kan man flygte af flere veje, ind i baggårde, ned ad Blågårdsgade, og man kan gemme sig flere steder.

Og her bliver der nu tændt store bål. Der bliver kastet cykler på, et stillads, paller, benzin og krysantemumbomber. Hver gang politiet kommer, bliver de mødt af brosten, og så en hurtigt tilbagetrækning. Politiet skyder tåregas ned ad gaden, og i nogle minutter er der roligt - i hvert fald indtil gassen er drevet væk.

Langsomt får politiet initiativet
Sådan fortsætter det. Frem og tilbage, men det er politiet, der har initiativet og har nogenlunde kontrol over tingene. Klokken 23 kommer der ny energi til optøjerne, da en fredelig demonstration ender i Folkets Park i Stengade.

En del af deltagerne er så absolut ikke fredelige, og da demonstrationen symbolsk har begravet to kister og tændt et stort bål, vælger den del af deltagerne at tage kampen op med politiet igen.

Der er en ond stemning, og politiet svarer igen med store mængder tåregas ned ad Stengade. Folk trækker sig væk, finder nye veje til Nørrebrogade, tænder nye bål, hælder mere brandbart materiale på gamle bål.

Lyden af tåregas
Sådan fortsætter det hele natten. Kvarteret genlyder af hule drøn, når en krysantemumbombe fyres af, af den dumpe lyd af brosten, der rammer en gummibeklædt hollænderbil, og så den efterfølgende lyd af en tåregasgranat der siger "plop" når den bliver fyret af, og "baaang" når den lander.

Til sidst orker jeg ikke mere. Bålene er ved at dø ud, kun ved Blågårdsgade brænder det stadig. Jeg går ind i en af de få åbne butikker, en kebabkiosk. Jeg kender de to brødre, der står bag disken. De er kommet hertil fra Gaza, og kender til uroligheder.

Vi har tidligere talt om, hvordan der er i Gaza, når der er ballade, og jeg kan mærke på dem, at det ikke er rart. Og det er heller ikke rart at være på Nørrebro lige nu. Det siger de, man kan mærke det, og med et smule galgen humor får den ene også sagt "bad for bussines". Det må man sige, for hele butikken er spærret af med krydsfiner-plader, kun døren er ikke dækket af.

Røde øjne
De har begge røde øjne af tåregas, der driver ind under døren. Og da jeg spørger om de kender til gas, nikker de alvorligt. De kender så absolut til gas, og det var nok egentlig derfor de ikke længere bor i Gaza.

Jeg tager mine to shawarma i en pose, får en smule rabat på dem og en cola og går hjem, mens røgen bølger fra bålet i Blågårdsgade. Man kan stadig mærke gassen.