Flere muligheder for at se DR TV på nettet

Ny teknologi til at udsende tv-programmer mindsker risikoen for flaskehalse, dermed har brugerne mindre risiko for at opleve, at tv-signalet "hakker".

Nu tilbyder DR danskerne at se tv-programmer ved hjælp af den nylancerede tjeneste Joost. Dermed får danskerne endnu en måde at se tv via internettet - og tilbuddet er gratis at bruge.

Joost har blandt andre de danske iværksættere Janus Friis og Henrik Werdelin som bagmænd. De har lanceret en tjeneste, hvor brugere kan se tv fra en række udbydere verden over - og nu også fra DR.

Det nyskabende ved Joost er, at det gør brug af såkaldt peer-to-peer-teknologi til at udsende tv-programmer. Dermed mindskes risikoen for flaskehalse, og brugerne har derfor mindre risiko for at opleve, at tv-signalet "hakker".

Magasinprogrammer blandt de første

DR lancerer i første omgang en række af de populære magasiner, der sendes klokken 21.25 på DR1 - for eksempel 'Kontant' og 'Magasinet Penge'. Udbuddet vil blive udvidet, i takt med at DR får mulighed for det.

- Vi fortsætter en udvikling frem mod en situation, hvor barriererne for at se tv, når man vil, er fuldt udviskede og vi håber selvfølgelig meget, at et tilbud som Joost kan være et led i virkeliggørelsen af den vision, siger DRs mediedirektør Lars Grarup.

Software skal hentes

For at se DRs programmer via Joost skal man som bruger i første omgang hente et stykke gratis software på joost.com. Bemærk dog at systemet er under opbygning, og der kan derfor være ventetid på at få fuld adgang.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: