Fredning af den Grå Hal er en del af statens fremtidsplan for Christiania. En flok pushere står i vejen for at christianitterne kan blive enige.

Foto: Ditte Valente © Scanpix

Christiania: Pushere blokerer for løsning

23. mar. 2007 09.24 Indland Opdat.: 23. mar. 2007 12.53

Christianitterne kæmper i disse dage internt for at komme frem til et endeligt svar til politikerne.
De skal afgøre om de skal acceptere statens plan for delvis normalisering af fristaden.

Flertal siger ja til forslag
Statens forslag bliver budt velkommen af de fleste christianitter, men en lille kerne af pushere modarbejder processen.

- Der er ingen tvivl om, at der er et flertal for et ja til staten, men en hård kerne omkring pushermiljøet forsøger at ødelægge det hele. De råber op, truer og er vildt ubehagelige, for de ved, at hvis ikke vi når en beslutning, er det det samme som et nej, siger Githa Foyl Iversen, Talskvinde for Christiania.

Nyt møde venter
På et møde torsdag aften skulle christianitterne tage endelig stilling til statens forslag. Efter fem timers uenighed måtte mødet dog afsluttes og beslutningen udskydes til et nyt møde søndag.

En opinionsundersøgelse tidligere på ugen viste, at klart størsteparten af de 342 deltagere var positive over for statens løsning.

Opinionsundersøgelse blev dog dømt værdiløs, da det kun var lidt over halvdelen af christianitterne, der deltog.

Christianitterne har indtil 1. april til at tage endeligt stilling til statens tilbud.

Bekymring hos Slots & Ejendomsstyrelsen
I Slots & Ejendomsstyrelsen, der skal stå for udmøntningen af Christianialoven, finder direktør Carsten Jarlov det foruroligende, hvis oplysningerne om forholdene på Christiania holder stik.

- Vi har set talskvindens udsagn og finder situationen bekymrende. Christianias beboere vælger selv, hvordan de vil træffe beslutninger, og derfor også om konsensusbeslutningsformen er den rette. Vi forholder os til det endelige svar, når fristen udløber den 1. april, siger han.

Christianitterne skal inden denne dato godkende aftalen og ophæve sit sagsanlæg mod staten. Ellers vil Slots & Ejendomsstyrelsen udmønte Christianialoven ud fra en alternativ model, som christianitterne ikke får samme indflydelse på.

Kravene til Christiania

En almen boligorganisation overtager en stor del af boligerne på Christianiaområdet.
En fond kan administrere bygninger, der indeholder erhverv, sociale tilbud, kulturaktiviteter og fællesformål.
Fonden samt eventuelle beboere, der måtte ønske at leje deres bolig via fonden, sikres tryghed i deres lejeforhold.
De gamle kasernebygninger istandsættes.
Voldanlægget genoprettes og beskyttes.
Slots- og Ejendomsstyrelsen vil indgå i fortsat dialog om genopretningen af voldanlægget med områdets beboere og andre interessenter.
Boligerne udlejes efter et åbent og gennemskueligt system i en kombination mellem udlejning efter anciennitet på venteliste og efter objektive udlejningskriterier. Indtil andet aftales med 40 pct. anciennitet på venteliste og 60 pct. kriteriebestemt udlejning, heraf 25 pct. efter beskæftigelseskriterier.
Der betales husleje efter almindeligt gældende principper.
Nuværende beboere skal generelt have mulighed for at blive boende. De får derfor tilbudt en lavere husleje end kommende beboere og beboere, der må flytte pga. afvikling eller istandsættelse, får tilbud om genhusning, så vidt muligt på Christiania.
For erhvervslokaler skal betales en markedsmæssig husleje.
De sociale og kulturelle aktiviteter kan videreføres, idet huslejen for lokaler, der benyttes til disse formål, bliver lavere end for erhvervslokaler.
Røde Sols Plads sælges med henblik på opførelse af 7.400 m2 ejer-/andelsboliger. Endvidere reserveres en rummelighed på 2.000 m2 til udvidelser mv. på statens og boligorganisationens bygninger.
For 60 mio. kr. køber og erhverver Realdania option på alle øvrige byggemuligheder på Christianiaområdet (delområde I). Realdania sikrer opførelse af mindst 8.000 m2 eksperimenterende boligbyggeri og et genhusningsbyggeri på 2.000 m2.
De indtægter, staten får ved salg af bygninger og byggegrunde til ny-byggeri, anvendes til genopretning af bygninger på Christiania og af voldanlægget mv.