preload loader
Asylcenter Sandholm

Socialdemokraterne og siden LO har foreslået, at asylansøgere skulle have mulighed for at træde ud på det danske arbejdsmarked i stedet for at sidde bag murene her i Sandholmlejren.

© DR

 

Afviste irakere vil gerne arbejde

14. apr. 2007 08.38 Indland

Flertallet af de afviste irakiske asylansøgere vil gerne have mulighed for at arbejde uden for asylcentre.

Det viser en rundspørge, som Ritzau har foretaget blandt de afviste irakiske asylansøgere.

139 ud af omkring 600 afviste asylansøgere fra Irak har bevaret spørgeskemaet, og det viser, at 53 procent gerne vil have muligheden for at arbejde uden for centrene.

Tre ud af ti ikke interesserede
29 procent siger, at de ikke er interesseret i arbejde, mens resten enten har svaret "ved ikke" eller har undladt at besvare spørgsmålet.

Da Irak ikke føler sig i stand til at modtage dem på nuværende tidspunkt, og de danske myndigheder har afvist deres ansøgninger om asyl, er irakerne bundet til centrene. Nogle mennesker har siddet op til ni år i asylcentre.

Ønsker selvrespekt og integritet
Asylchef i Dansk Røde Kors, Jørgen Chemnitz, forstår godt, at irakerne gerne vi arbejde.

- Det er altid en god ting at tjene sine egne penge, for det giver selvrespekt, identitet, og det er den bedste måde at overleve på. Vi ved fra os selv, hvor stærkt påvirket man bliver af ikke at have et arbejde, siger Jørgen Chemnitz.

Hver tredje ikke i stand til at arbejde
41 procent af irakerne siger, at de fysisk og psykisk føler sig i stand til at have et fuldtidsarbejde. 31 procent siger, at de ikke er i stand til det, mens 28 procent svarer "ved ikke".

Jørgen Chemnitz er foruroliget over, at næsten en tredjedel af asylansøgerne ikke føler sig i stand til at arbejde.

- Jeg er bekymret for, at mange af de mennesker, der indtil for et par år siden var velfungerende, er blevet opgivende og passive af at sidde i centrene, siger asylchefen.

Send eller anbefal link

 

Græsk leder skræmmer med dommedags-retorik

(19:53)

Grækenland står over for ukontrolleret kaos, hvis ikke en gældsaftale kommer i hus, advarer premierminister.

 

Ny hjemmeside: Anmeld en østeuropæer

(18:16)

På en ny hjemmeside kan hollændere klage over polakker, rumænere og bulgarer, som er en "pestilens" for Holland. Østeuropæere føler sig krænkede.

 

Mulig fejlvurdering i pædagog-drabssag

(17:35)

Den formodede pædagog-drabsmand kan have været langt mere syg i sindet, end personalet har vurderet, siger Region Midtjyllands socialchef

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.