preload loader
Mandæer-ægtepar

Det irakiske ægtepar har fået afslag om asyl, selvom de kommer fra mindretallet mandæerne, der er forfulgt af islamiske ekstremister.

Foto: DR © DR

 

FN kritiserer dansk asyl-politik

15. apr. 2007 15.39 Indland Opdat.: 15. apr. 2007 20.23

FNs flygtningehøjkommissariat UNHCR retter nu en skarp kritik mod Danmark.

Til DR-programmet 21 SØNDAG siger chefen for UNHCRs Irak-kontor, Andrew Harper, at Danmark er på kant med Flygtningekonventionen, når vi afviser at give asyl til en gruppe irakere, der tilhører et religiøst mindretal kaldet mandæerne.

- Danmark er forpligtet til at bedømme mandæernes ansøgning om asyl i lyset af den nuværende situation i Irak. De mandæere, der stammer fra det sydlige og centrale Irak, har helt åbenlyst et særligt krav på asyl, siger Andrew Harper til 21 SØNDAG.

Forfulgt religion
De irakiske mandæere tilhører en af verdens ældste religioner. Ifølge FN og Amnesty International bliver de overfaldet og forfulgt i Irak af islamiske fundamentalister. For få år siden var der 30.000 mandæere i Irak. I dag menes der kun at være omkring 5.000 tilbage. Resten er flygtet eller blevet dræbt.

- Mandæerne er særligt udsatte, og vi forventer, at deres ansøgninger om asyl bliver betragtet positivt i forhold til Flygtningekonventionen. Og selv, hvis det bliver vurderet, at der ikke er grundlag for at give dem asyl, forventer vi, at der bliver iværksat en anden form for beskyttelse, siger chefen for FN's flygtningehøjkommissariats Irak-kontor, Andrew Harper.

Sidder i Sandholmlejren
Ifølge Dansk Flygtningehjælp har Danmark afvist at give asyl til mindst 30 mandæere siden 2002. Flere af dem sidder nu i Sandholmlejren sammen med de øvrige 600 afviste irakere.

Senest er en irakisk mandæer blevet taget som gidsel i Bagdad efter hans ansøgning om asyl i Danmark blev afvist. Abdul Karim Al-Gaelani rejste frivlligt ud af landet. Få uger senere blev han taget som gidsel og udsat for vold og tortur. I dag er han igen på fri fod efter at hans familie har betalt en løsesum på 15.000 dollar.

V: Sager genoptaget
Efter kritikken fra FN opfordrer Venstres udlændingeordfører, Irene Simonsen, mandæerne til at kræve deres asylsager taget op igen.

- Man kan til enhver tid få beskikket en advokat til at få genoptaget sin sag, hvis der ligger nye oplysninger. Så det vil jeg opfordre dem til at gøre, siger hun.


 

Send eller anbefal link

 

Græsk leder skræmmer med dommedags-retorik

(19:53)

Grækenland står over for ukontrolleret kaos, hvis ikke en gældsaftale kommer i hus, advarer premierminister.

 

Ny hjemmeside: Anmeld en østeuropæer

(18:16)

På en ny hjemmeside kan hollændere klage over polakker, rumænere og bulgarer, som er en "pestilens" for Holland. Østeuropæere føler sig krænkede.

 

Mulig fejlvurdering i pædagog-drabssag

(17:35)

Den formodede pædagog-drabsmand kan have været langt mere syg i sindet, end personalet har vurderet, siger Region Midtjyllands socialchef

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.