DR-spareplan rammer sport og underholdning

DRs bestyrelse skal tirsdag formiddag tage stilling til direktionens spareplan på knap 300 millioner kroner om året. En plan, der ser ud til at gå hårdt ud over sport, underholdning og administration.

I går mistede 20 chefer i DR deres job, og i dag ventes en spareplan, som i årets løb vil betyde en fyreseddel for 300 medarbejdere.

DRs bestyrelse skal i formiddag tage stilling til direktionens spareplan på knap 300 millioner kroner om året. En plan, der ser ud til at gå hårdt ud over sport, underholdning og administration.

En 15 sider lang handlingsplan ligger klar i DRs direktion. Den rummer detaljerne for den omfattende spareplan, som bestyrelsen ventes at godkende i dag.

300 skal fyres

Der skal findes 287 millioner kroner om året. En direkte konsekvens af budgetoverskridelserne i forbindelse med byggeriet af DR Byen i Ørestad, og det betyder, at DR i løbet af året skal fyre omkring 300 medarbejdere .

Berlingske Tidende har tilsyneladende fået nys om, hvor der skal spares, og det ser ud til at gå hårdest ud over Sporten, der i går mistede en stribe chefer, samt DR Underholdning.

Nyheder og drama går fri

Hvilke underholdningsprogrammer, det går ud over, vides endnu ikke. Men ifølge Berlingske Tidende skal de 187 millioner kroner findes på programsiden. Resten må administrationen bøde med - cirka 100 millioner kroner .

Nogle områder vil slet ikke blive berørt, skriver avisen. Det drejer sig om DR Nyheder, DR Drama, Børn & ungdom, dansk musik, historie og kulturarv.

Budgetoverskridelser i DR Byen
  • DR Byen skulle oprindeligt bygges for tre milliarder kroner.
  • I 2004 kom det frem, at byggeriet blev 300 millioner kroner dyrere. Årsagen var blandt andet vanskeligheder med koncertsalen, som er tegnet af arkitekten Jean Nouvel.
  • Daværende bestyrelsesformand Jørgen Kleener følte sig dårligt orienteret om byggeriets udvikling. Det var medvirkende til afskedigelsen af Christian S. Nissen som generaldirektør. Siden valgte Jørgen Kleener selv at forlade DR.
  • Da Kenneth Plummer tiltrådte i DR i august 2005 varslede han strammere økonomistyring. Kenneth Plummer indførte driftsbesparelser for 90 millioner kroner på grund af byggerodet samt et ønske om at opbygge en økonomisk reserve.
  • I september 2006 kommer det frem, at DR Byen bliver yderligere 600 millioner kroner dyrere. Økonomidirektør i DR Bent Fjord fratrådte i den forbindelsen sin stilling.
  • Den 10. oktober 2006 erfarer TV Avisen, at byggeledelsen i DR Byen i mindst et år har vidst, at økonomien kunne løbe fuldstændig af sporet. Allerede i september 2005 vidste Byggeledelsen i DR Byen, at økonomien i værste fald kunne skride med mere end en kvart milliard kroner.
  • Den 12. oktober 2006 lægger DRs bestyrelse sagen i hænderne på Rigsrevisionen.Den daglige ansvarlige for DR-byggeriet, Kjeld Boye Møller fyres forud for bestyrelsesmødet, hvor Rigsrevisionen kommer med sin vurdering af DRs økonomi.
  • Den 5. februar 2007 bestemmes den endelige slutprognose på DR Byen til 4.7 mia. kr. i 1999 priser. Budgetoverskridelsen er dermed på 1,7 mia. kr.
  • I dag udkom en rapport fra revisionsfirmaerne KPMG og Grant Thornton om DR byggeriet. Den konkluderer for det første, at DR's daværende bestyrelse traf beslutningen om at igangsætte byggeriet på et spinkelt grundlag.
  • For det andet konkluderes det, at det særligt var i perioden 2003-2004, at kimen til hovedparten af milliard-overskridelsen blev lagt, men at DR i 2004-05 og et stykke ind i 2006 fortsat ved en relevant styringsmæssig indgriben at kunne have reduceret budgetoverskridelserne med et større millionbeløb.
  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: