Vitaminer i mad flopper
19. maj 2007 03.07 Indland
Opdat.: 19. maj 2007 14.53Fabrikkerne tør ikke komme ekstra vitaminer i maden. De er bange for debatten om, at madvarerne bliver sminket sundere end de er ved at tilsætte vitaminer, skriver Politiken.
De seneste to år har kun otte danske virksomheder fået lov at komme vitaminer i maden, oplyser forbrugerministeren i et svar til De Radikales fødevareordfører, Elisabeth Geday.
Kun negative sider
Det kan dog være en god ide med vitamintilsætninger, mener COOP Danmarks føde-varepolitiske direktør Mogens Werge.
Han ærgrer sig over, at der kun bliver fokuseret på de negative sider, for eksempel vingummibamser med vitaminer.
Forvirrer forbrugerne
Elisabeth Geday glæder sig derimod over, at produkterne ikke oversvømmer danske butikker som i andre europæiske lande, hvor især usunde produkter sminkes med vitaminer.
- Virksomhederne har heldigvis forstået budskabet om, at vi ikke ønsker den slags skidt i Danmark. Berigede fødevarer forvirrer forbrugerne med hensyn til, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, siger hun til Politiken.