preload loader
nivå

I nat blev 10 personer anholdt i Nivå, uden der var egentlig ballade. Byen har ellers været plaget af uro på det seneste. Sidst der var ballade, blev en politibil blandt andet smadret.

 

10 unge anholdt i Nivå

22. maj 2007 23.47 Indland Opdat.: 23. maj 2007 09.46

10 personer blev i aftes anholdt i Nivå, oplyser politiet.

For et par uger siden var den nordsjællandske by alvorligt plaget af uroligheder, hvor unge tre nætter i træk tændte bål i gaden, byggede barrikader og begik hærværk.

Ingen ballade
De 10 unge nåede ikke at lave ballade, men blev anholdt på baggrund af to tip, som stationen havde fået i løbet af dagen.

Det første gik på, at en gruppe unge mennesker i tre biler fyldte benzin på flasker på en tankstation ved Holmegårdscentret i Kokkedal, hvorefter de forsvandt i ukendt retning.

Forventning om ild 
Senere på dagen fik politiet at vide, at nogen ville sætte ild til noget omkring Niverødgårdsskolen, og at en bestemt bil ville komme til Nivåcentret klokken 21.00 med et stort antal kanonslag samt en del brandbare væsker.

Ved centret skulle dem i bilerne mødes med nogle andre, hvorefter de i samlet flok ville køre eller gå til området ved Niverødgårdsskolen.
 
Journalist anholdt
Politiet mødte talstærkt op i kvarteret, og da den nævnte bil sammen med flere andre dukkede op, slog ordensmagten til og anholdt de ti mænd i og omkring bilerne.

Med i købet røg en journalist fra Ekstra Bladet, der dog blev løsladt midt på natten.
 
Ud på natten havde politiet ikke fundet brandbare væsker, men i en af bilerne fandt man knive og slagvåben. Alle er nu løsladt, men politiet opretholder sigtelsen for forsøg på brandstiftelse mod de ni.

Send eller anbefal link

 

Flere sigtelser mod formodet drabsmand

(08:19)

Politiet sigter Kristian Heilmann for både drab og voldtægt eller forsøg på voldtægt.

 

Søvndal ked af Indien-situation

(08:38)

Udenrigsministeren beklager den aktuelle diplomatiske krise mellem Danmark og Indien. Men det har ikke kostet aftaler med danske virksomheder, siger han.

 

Fik ekstraregning på 130.000 for vand

(10:19)

Advarsel fra vandværket i Blokhus: - Der er noget helt galt for tiden med en vandforbrug på det dobbelte af normalen for vinterperiode.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.