Riis trukket ud af kanon
31. maj 2007 11.08 Sport og idræt
Opdat.: 31. maj 2007 12.41Bjarne Riis bliver trukket ud af Danmarks eliteidrætskanon.
Det har et enigt Kanonudvalg besluttet på et ekstraordinært møde torsdag.
- Vi har ikke lyst til at omskrive idrætshistorien, men i og med at Bjarne Riis selv har erkendt, at han har taget doping, så anser vi hans præstation for at være snyd. På baggrund af det kan man ikke være med i kanonen, siger Else Trangbæk, formand for eliteidrættens kanonudvalg, til DR Sporten.
Riis ikke lægere særligt betydningsfuld
- Dét at være kanoniseret betyder jo, at man er anset som særligt betydningsfuld indenfor et område. Det synes vi ikke, at vi kan stå indenfor længere med hensyn til Bjarne Riis, siger Else Trangbæk.
Efter at Tour de France-vinderen har erkendt at have taget ulovlige stoffer har udvalget altså valgt at droppe Riis fra listen over de 12 udvalgte idrætsfolk og hold på listen over Danmarks største præstationer og personligheder.
Idrætskanonen omfatter blandt andre fodboldspilleren Michael Laudrup, løberen Wilson Kipketer, sejleren Paul Elvstrøm og håndboldspilleren Anja Andersen.