preload loader
Vandpibe

Vandpibe

Foto: Rob Howard © Scanpix

 

Vandpibe lokker unge til rygning

04. jun. 2007 13.04 Indland Opdat.: 04. jun. 2007 16.16

To tredjedele af unge danskere mellem 16 og 20 år har prøvet at ryge vandpipe.

Og det er ikke blot i sig selv sundhedsskadeligt - det kan også få unge til at begynde at ryge "rigtig tobak", og vandpibe er mindst ligeså meget afhængighed som cigaretter.

Sådan lyder advarslen fra Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen.

Vandpiberygning

vandpibe
  • En række undersøgelser viser, at vandpiberygning kan give forskellige former for kræft, på samme måde som cigaretrygning kan. Fx er der blevet konstateret et antal tilfælde af læbekræft, som kan sættes i direkte forbindelse med vandpiberygning.
  • Der er fundet en øget risiko for lungekræft, bronkitis og nedsat lungefunktion.
  • Ved 45 minutters vandpiberygning stiger blodtryk, puls og mængden af kulilte på samme måde som hos en cigaretryger
  • Læs mere om farligheden af vandpiberygning her: Kræftens bekæmpelse
 

To tredjedele har prøvet
Undersøgelsen "Unges livsstil og dagligdag 2006", der viser, at næsten 70 procent af drengene og 62 procent af pigerne har prøvet at ryge vandpibe en eller flere gange.

Det er en stigning i forhold til 2004, hvor det drejede sig om 61 procent af drengene og 50 procent af pigerne.

Ifølge projektchef Per Kim Nielsen, Kræftens Bekæmpelse, skyldes udbredelsen, at der både blandt de unge og deres forældre florerer en opfattelse af, at det er uskadeligt.

Skadeligt og afhængighedsskabende
- Men det er både skadeligt og afhængighedsskabende. Desværre tror mange forældre, at det er harmløst, og derfor er der nogen, som direkte opfordrer deres børn og unge til at ryge vandpibe. De synes, at det er eksotisk og et tegn på, at man er åben over for andre kulturer, siger Per Kim Nielsen.

Ny forskning viser, at vandet i piberne ikke holder de farlige partikler i tobakken væk. Andre undersøgelser har vist, at vandpiberygere har et højere indhold af nikotin i blodet end ikke-rygere.

Hurtigere nikotin end med en smøg
- Faktisk optager kroppen endnu hurtigere nikotinen fra vandpibe end fra cigaretter, siger Per Kim Nielsen.

Foruden den fysiske afhængighed skaber vandpiberne en social og psykisk afhængighed:

- Det er rigtig hyggeligt at sidde med en vandpibe. Det lugter dejligt og smager godt, fordi tobakken er tilsat frugtessens og sukker. På den måde lægger man ikke mærke til, hvad det er, man får ned i lungerne, siger Per Kim Nielsen.

Send eller anbefal link

 

Drabssigtet fængslet i fire uger

(09:59)

Ved et lukket grundlovsforhør er den 39-årige mand, der er sigtet for drabet på en 46-årig pædagog, fængslet i fire uger.

 

Søvndal ked af Indien-situation

(08:38)

Udenrigsministeren beklager den aktuelle diplomatiske krise mellem Danmark og Indien. Men det har ikke kostet aftaler med danske virksomheder, siger han.

 

Fik ekstraregning på 130.000 for vand

(10:19)

Advarsel fra vandværket i Blokhus: - Der er noget helt galt for tiden med en vandforbrug på det dobbelte af normalen for vinterperiode.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.