Danmark hænger på Femern-regning

Den danske stat skal garantere 35 milliarder kroner til byggeriet af den vedtagne Femernbro. Tyskerne nøjes med under seks milliarder, og den tyske trafikminister kalder Femern-broen "et rent dansk projekt".

Det er de danske skatteydere, som kommmer til at hænge på regningen, hvis økonomien ikke kan hænge sammen.

Den danske stat står således for statsgarantier for 35 milliarder kroner til broen og danske landanlæg.

Tyskerne skal udelukkende garantere stå for egne landanlæg, der ifølge planen kommer til at koste under seks milliarder kroner.

Den tyske trafikminister Wolfgang Tiefensee kalder da også Femern-broen for "et rent dansk projekt."

Brugerne skal betale

Broen skal i sidste ende betales af brugerne, så regningen ender kun hos danskerne, hvis den får underskud.

Trafikøkonom Uffe Jacobsen mener, at det kan blive en meget dårlig dansk investering.

ifølge planen, som er blevet vedtaget i dag, bliver Danmark og Tyskland forbundet med en 19 kilometer lang bro fra Rødby på Lolland til Puttgarden på øen Femern ud for den tyske kyst.

Færdig i 2018

Byggeriet skal begynde i 2011 og - går alt vel - være færdigt i 2018.

Forud for aftalen i Berlin er gået et årelang og besværligt forhandlingsforløb, hvor danskerne har været mest ivrige efter at få en bro, mens tyskerne har været mere tilbageholdende.

Flemming Hansen har været transportminister siden 2001 og er dermed den minister i historien, der har siddet længst tid på den post.

Netop broen mellem Danmark og Tyskland har været et af de helt store projekter for ham, men det har ikke været en let sag for ham. Broen kom med i det danske regeringsgrundlag allerede i 2001, og det har siden været åbenbart, at ønsket om en bro brændte varmere i Danmark end i Tyskland.

Fakta om Femern-forbindelsen
  • Femern-forbindelsen er en overvejet bro- eller tunnelforbindelse mellem Lolland og Femern. Siden etableringen af færgefarten mellem Rødby og Puttgarden har der været fortalere for at erstatte den med en fast forbindelse.
  • Fra officiel dansk side er det dog blevet fastholdt, at rækkefølgen i de store faste forbindelser skulle være: Storebælt, Øresund, Femern Bælt. Femer-forbindelsen blev derfor først aktuel efter byggestart for de faste trafikforbindelser over Storebælt og Øresund. For at skabe grundlag for en politisk beslutning i Danmark og Tyskland blev der i 1995 igangsat en række forundersøgelser, der skal klarlægge, hvilken type fast forbindelse det vil være formålstjenligt at gennemføre.
  • Forundersøgelserne blev afsluttet i 1999. De omfattede trafikanalyser og prognoser, kyst-til-kyst-undersøgelser af geologiske, miljømæssige og tekniske muligheder, undersøgelser af vej- og baneanlæg på land samt økonomiske vurderinger.
  • Trods usikkerhed om visse forhold, især den fremtidige økonomiske udvikling, anses resultaterne af undersøgelserne at danne et godt grundlag for en principbeslutning om at bygge en vej- og baneforbindelse.
  • Ved VK-regeringens tiltrædelse i slutningen af 2001 indgik etablering af Femern-forbindelsen i regeringsgrundlaget.

Kilde: Gyldendals Leksikon

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: