Kirkegårde mangler 800 millioner

Folkekirkens omkring 2000 kirkegårde kører hvert år med et stadigt større underskud. Det skriver Kristeligt Dagblad.

På landsplan nærmer underskuddet sig en milliard kroner. Det viser en opgørelse fra Kirkeministeriet, som for første gang har opstillet et samlet regnskab for indtægter og udgifter for det danske begravelsesvæsen.

Prisen på et gravsted vil flere steder i landet stige for borgerne, og det samlede underskud til vokse år for år, hvis ikke folkekirken gør noget.

Indtægter kan ikke dække udgifter
Kirkegårdenes indtægter, som kommer fra gravstedsejernes indbetalinger, kan nemlig ikke dække de voksende omkostninger til især personale.

Derfor opstår underskuddet, som i 2005 var på 831 millioner kroner, og blev dækket af den kirkeskat, som alle medlemmer af folkekirken betaler.

Et provsti i Aalborg Stift har regnet ud, at menighedsrådene i 2005 brugte 41 øre af hver kirkeskattekrone til dækning af udgifter på kirkegården. For 25 år siden var det beløb det halve.

Færre dør i fremtiden
Den udvikling foruroliger departementschef i Kirkeministeriet Jakob Heinsen, som står bag opgørelsen af kirkegårdenes underskud.

- Folkekirken kan ikke bare lade underskuddet vokse, for så vil pengene på et tidspunkt blive taget fra de kirkelige aktiviteter. Prognoser viser, at der bliver færre døde i de kommende år og dermed færre indtægter til kirkegårdene, men der er ikke noget, der tyder på, at udgifterne på kirkegårdene vil falde i samme takt, siger han.

Formanden for dansk selskab for kirkeret, Ph.d. Peter Christensen mener det er urimeligt og uklogt at underskuddet skal dækkes af kirkeskatten. 

Gravejerne bør selv betale for at få klippet hæk
Det er provst i Sydthy provsti, Jens Munksgaard, enig i. Han mener det er gravejerne selv, der skal betale for at få klippet hæk, plantet ud og luget.

Problemet opstår fordi prisen for at få vedligeholdt gravstederne er for lav, og fordi mange aftaler har lang løbetid, oftest 30 år.