preload loader
Brand på Danish Crown

Trods intensiv indsats var det mandag aften fortsat ikke lykkedes brandvæsnet at få kontrol med branden på Danish Crown.

Foto: DR © DR

 

Danish Crown-brand: Bliv inden døre

16. jul. 2007 16.23 Indland Opdat.: 16. jul. 2007 23.04

Brandmandskab havde mandag aften kontrol over en brand på Danish Crowns slagteri i Skives midtby. De omkringboende borgere advares fortsat om at holde sig indenfor og lukke døre og vinduer på grund af risiko for farlig røg.

Beboere, der oplever røglugt må dog gerne forlade hjemmet i bil. Oplever man utilpashed eller bliver man dårlig, skal man tage kontakt med skadestuen, siger politiet.
 
Køler ammoniaktanke ned
Store tanke med ammoniak midt i branden blev kølet ned for at forhindre udslip.
 
- Vi opretholder advarslen om ikke at gå ud, indtil de tanke er tømt, siger den vagthavende hos politiet i Skive.

- Det har ikke været nødvendigt at evakuere nogen, og vi har ingen meldinger om, at nogen skulle være kommet til skade, siger han.
 
Ifølge Danish Crown var faren for et ammoniakudslip mandag aften ikke længere til stede.

Tilkalder specialslukker fra luftvåbenet
Beredskabschefen tilkaldte to slukningskøretøjer af typen Crash Tender fra flyvestationen i Karup. De kæmpestore brandbiler er beregnet til brug i tilfælde af en flykatastrofe.
 
Branden på slagteriet i Brårupgade opstod mandag eftermiddag i afdelingen for opskæring. De levende dyr blev hurtigt kørt væk, og gaderne omkring slagteriet spærret for trafik.

Anden brand i år
Slagteriet i det centrale Skive har 450 medarbejdere. På stedet slagtes de såkaldte Englandsgrise - næsten 30.000 stk. pr. uge. De planlagte slagtninger tirsdag er aflyst, oplyser Danish Crown.
 
Det er anden gang, Danish Crown rammes af en slagteribrand i år. I april nedbrændte selskabets næststørste slagteri i Blans ved Sønderborg, og slagtningerne af omkring 50.000 grise pr. uge blev flyttet til andre af koncernens slagterier.

Det betød, at de 800 medarbejdere midlertidigt blev flyttet til bl.a. Horsens, Vojens og Esbjerg.

 

Send eller anbefal link

 

Flere sigtelser mod formodet drabsmand

(08:19)

Politiet sigter Kristian Heilmann for både drab og voldtægt eller forsøg på voldtægt.

 

Søvndal ked af Indien-situation

(08:38)

Udenrigsministeren beklager den aktuelle diplomatiske krise mellem Danmark og Indien. Men det har ikke kostet aftaler med danske virksomheder, siger han.

 

Fik ekstraregning på 125.000 for vand

(07:29)

Advarsel fra vandværket i Blokhus: - Der er noget helt galt for tiden med en vandforbrug på det dobbelte af normalen for vinterperiode.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.