Find kriminaliteten på kortet
20. jul. 2007 23.04 IndlandNu kan man let og hurtigt tjekke, hvor i København, hvike typer af kriminalitet sker. En ung københavner har udnyttet Google Maps til at lave et oversigtskort over kriminalitet de seneste to uger i København.
Jens Lund Møller er idémand til www.dognrapporten.dk. Han indtaster hver dag data fra politiets døgnrapport ind i Googles korttjeneste, Google Maps.
- Jeg fik ideen fra en amerikansk hjemmeside, hvor man har gjort nogenlunde det samme.
Google Maps er så enkel at bruge – enhver ville kunne finde ud af det, siger Jens Lund Møller til Berlingske Tidende.
Kun vejledende
Punkterne er placeret som nåle i forskellige farver på et gammeldags kort. De er inddelt i kategorierne: Røverier, indbrud vold og andet.
Jens Lund Møller understreger dog, at kortet kun er vejledende. Det er nemlig langtfra alle former for kriminalitet, som politiet opgiver i døgnrapporten.
For eksempel vil cykeltyverier næsten aldrig fremgå, mens grovere forbrydelser som vold og grove indbrud altid vil være at finde på kortet.