preload loader
Irak Danevang okt 2005 087_edited

Jeppe Nybroes reportage fra Irak var ikke sand. Derfor får han nu en skriftlig advarsel og holder pause i mindst tre måneder.

Foto: DR

 

Nyhedsvært får advarsel og holder pause

03. aug. 2007 15.22 Indland Opdat.: 03. aug. 2007 15.26

Journalist Jeppe Nybroe holder nu pause som nyhedsvært i mindst tre måneder og har fået en skriftlig advarsel.

 

Det handler om DRs troværdighed

Nyhedschef Ulrik Haagerup giver DR-journalist en advarsel. Jeg vælger at tro på, at journalisten ikke løj bevidst, siger han.

 

Af et indslag i TV-Avisen kl. 21 søndag den 29. juli 2007 fremgik det fejlagtigt, at DRs udsendte medarbejder Jeppe Nybroe fulgte en konvoj med de sidste danske soldater ud af lejren i Irak. Men det var ikke tilfældet.

Konvojen var på det tidspunkt på vej ind i Irak fra Kuwait for at hente nogle af de sidste soldater. De medvirkende soldater i indslaget forlod et par dage senere Irak. Det burde have fremgået af indslaget. 

Nyhedschef Ulrik Haagerup udtaler:
- Jeg ser meget alvorligt på sagen. Troværdighed er altafgørende for DR og det må ikke ske igen. Jeg har haft en samtale med Jeppe Nybroe og fortalt ham at DR har i sinde at give ham en skriftlig advarsel. Jeppe har på det seneste været meget hårdt presset og vi har derfor aftalt, at han holder pause som studievært, og tidligst er tilbage om tre måneder.

Kan ikke forklare
Jeppe Nybroe forklarer selv om episoden:

- Jeg har virkelig dummet mig, det er mit ansvar, jeg har optrådt uprofessionelt og set i bakspejlet kan jeg ikke forklare hvorfor.

- Nu må jeg holde en alvorlig tænkepause, jeg er utrolig ked af det og trænger i det hele taget bare til lidt ro. Jeg er klar over, at jeg har et langt sejt træk foran mig, for at genvinde seernes tillid, siger han.

De ukorrekte oplysninger er blevet berigtiget og beklaget i TV-Avisen torsdag den 2. august 2007 kl. 18.30.

Da tilbagetrækningen af de danske styrker har historisk karakter, har DR samtidig trukket indslaget tilbage fra dr.dk og det interne mediearkiv for at undgå, at billederne i fremtiden bliver brugt i forbindelse med historier om tilbagetrækningen.

Send eller anbefal link

 

Unge: Image kommer før cykelhjelm

(10:55)

- Når man går på gymnasiet, så er det ens image, der kommer først. Ikke cykelhjelm. Sådan lyder en af undskyldningerne for, at de unge cyklister kører barhovedet gennem byen.

 

Betalingsring: 142.000 må af med penge

(11:05)

Den dyre nyhed: 142.000 pendlere må hver dag af med penge for at komme på arbejde. Den billige nyhed: Gratis at passere betalingsringen om søndagen.

 

Økonom: Alle regner på græsk konkurs

(10:24)

Forhandlingerne om Grækenlands fremtid trækker ud. Alle ser på, om konsekvensen af konkurs er for stor.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.