preload loader
trustpilot.dk

Den ny hjemmeside med navnet Trustpilot.dk vil hænge butikker med dårlig kundeservice og klagesager på samvittigheden ud på nettet.

© trustpilot.dk

 

Dårlige netbutikker hænges ud på nettet

27. aug. 2007 08.08 Indland Opdat.: 27. aug. 2007 08.14

Danske internetbutikker med dårlig kundeservice, klagesager og kritisk omtale på samvittigheden bliver fra i dag sat i offentlig gabestok på en ny hjemmeside.

Trustpilot.dk, som siden hedder, indeholder oplysninger om flere end 2.000 virksomheder og vil advare internetbrugere mod at handle i butikker med en plettet fortid, skriver metroXpress.

Oplysningerne hentes blandt andet fra afgørelser i klagenævn samt presseomtale.

Spørg kunderne
Ifølge hjemmesiden er det hensigten at fremlægge en fair vurdering af de forretninger, der tilbyder varer og serviceydelser på internettet, og den bedste og mest brugbare vurdering fås ved at spørge kunderne.

- Hvis folk har haft en god eller dårlig oplevelse med et firma, fortæller de det typisk videre til deres venner. Vi går skridtet videre og fortæller det til hele Danmark,  siger Peter Holten Mühlmann, der er direktør for Trustpilot.dk

Hjemmesiden fungerer som et gratis arkiv, hvor man kan søge på de enkelte firmanavne.

Siden tilbyder også et program, der automatisk advarer, når man bevæger sig ind på en sortlistet forretnings hjemmeside.

Unødvendigt tilbud
Foreningen for Distance- og Internethandel er skeptisk overfor det nye tilbud, som direktør Morten Kamper betegner som unødvendigt.

- Jeg frygter, at det kan skabe noget unødig støj, som kan skræmme folk fra at handle på nettet på et alt for tyndt grundlag. Vi har en rigtig god forbrugerbeskyttelse i Danmark, og jeg kan simpelthen ikke se, at der er et behov for det her, siger han.

Trustpilot.dk har ingen forældelsesfrist for oplysninger, og især det, vækker Morten Kampers kritik.

- Det er ikke fair at man skal betale for en enkelt fejl eller to i al evighed. Selv hvis man begår vold bliver det jo slettet fra straffeattesten på et tidspunkt, siger han.

Send eller anbefal link

Links

 

Eurozonen: Tre skarpe krav til grækerne

(02:55)

Grækenland skal opfylde tre betingelser, inden hjælpepakke kan udbetales, siger eurolandenes finansministre.

 

Minister vil begrænse frit skolevalg

(02:39)

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini vil se på reglerne for frit skolevalg for at mindske kløften mellem stærke og svage elever.

 

Ungarn i EU’s gabestok

(20:10)

EU-kommissær udstillede åbent sin frustration og mistilliden hang tungt i lokalet, da EU-Parlamentet holdt høring om Ungarn.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.