preload loader
Sverige, vrede over Muhammed tegninger

Vrede i Pakistan over karikaturer. Også i Sverige har der været demonstrationer i protest mod tegningerne.

Foto: NAEEM UL HAQ © Scanpix

 

Danske aviser vil trykke Muhammed-hund

31. aug. 2007 18.30 Indland Opdat.: 31. aug. 2007 18.43

I modsætning til den danske Muhammedkrise er aviserne enige om den svenske: Chefredaktørerne vil gerne trykke de svenske karikaturer, der forestiller profetens hoved på en hundekrop.

 

Sverige: Demo mod Muhammed-tegning

Omkring 300 muslimer gik på gaden i Örebro for at protestere. Tegneren bag er allerede blevet truet på livet.

 

- Tegningerne er nyhedsaktuelle og har helt indlysende offentlig interesse. Vi bringer det, vi finder journalistisk relevant, siger chefredaktør Tøger Seidenfaden, Politiken.

Pakistan kritiserer
At Sverige måske er ved at få sin egen Muhammedkrise skyldes, at den svenske kunster Lars Vilks har fået afslag på at udstille sine tegninger af "sikkerhedsgrunde". Derpå har flere svenske aviser offentliggjort tegningerne.

Og de seneste dage har vist tegn på, at konflikten på den anden side af Øresund bliver optrappet: Pakistan og Iran angriber Sverige med hårdtslående retorik. Fredag demonstrerede hundredvis af svenske muslimer i vrede. Og Vilks har modtaget mordtrusler.

Flere aviser følger med
Jyllands-Posten har vist tegningerne flere gange, og Berlingske Tidende gør det lørdag.

- Indtil videre har vi skønnet, at det ikke har været vigtigt for de danske læsere. Men nu har sagen udviklet sig og har fået en meget større betydning: Der er demonstrationer og reaktioner, som gør det til en helt almindelig, god nyhedshistorie, siger Berlingske Tidendes chefredaktør, Lisbeth Knudsen.

På Kristeligt Dagblad kalder chefredakør Erik Bjerager tegningerne for en "meningsløs provokation og latterliggørelse fra kunstnerens side". Han vil dog alligevel gerne trykke tegningerne.

- Vi gør det alene som dokumentation, så folk kan se, hvad vi taler om. Vi gør det ikke for at provokere eller såre muslimer. Al religion skal kunne kritiseres, men man bør ikke latterliggøre på den måde, siger han.

Information tøver
Udviklingen i Sverige er afgørende for, om tegningerne på et tidspunkt havner i Information, siger chefredaktør Palle Weis, der ikke selv har set de omstridte tegninger endnu. Fredag skrev Information om tegningerne uden at vise dem.

- Vi vil selvfølgelig trykke dem, hvis det har journalistisk interesse, og det kan det hurtigt få. For eksempel hvis reaktionerne griber om sig, siger Palle Weis, som godt kan forestille sig, at sagen blusser yderligere op.

- Oven på Muhammedkrisen vil jeg ikke udelukke noget som helst i den boldgade. Der er jo altid alle mulige indenrigspolitiske interesser rundt om i de muslimske lande, når de reagerer på den her måde, siger han.

Ikke alvorlig krise
Politikens Tøger Seidenfaden tvivler til gengæld på, at sagen eksploderer.

- Det krævede fire måneders enestående dårlig håndtering fra den danske regerings side, før det blev til en krise sidst. Jeg er ret sikker på, at den svenske regering er i stand til at præstere en mere professionel håndtering end den danske i sin tid, så derfor er jeg ikke så bekymret, lyder det.

Send eller anbefal link

 

Et uvejr samler sig over spansk økonomi

(21:45)

Spanske bankers kreditværdighed sænkes, og nationaliseret bank går til regeringen og beder om flere penge.

 

Vestager: En ud af 10 boligejere bliver ramt

(21:30)

De rigeste bliver ramt, når regeringen fra 2017 vil skære i rentefradraget, siger Margrethe Vestager (V).

 

Avis: Regeringen vil skære i børnechecken

(21:56)

De rigeste danskere skal have mindre i børnecheck. Det er en del af regeringens skatteudspil.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.