Dårligt indeklima ødelægger børns læreevne

Mange af landets folkeskoleelever reagerer kraftigt på dårligt indeklima efter at være startet i skolen igen efter sommerferien.

Symptomer som stoppet næse, øjne, der løber i vand, træthed og problemer med at koncentrere sig, som børnene har været fri for i ferien, vender nu tilbage for fuld styrke.

Tvunget til at opholde sig i skolerne
Astma-Allergi Forbundet får mange opkald fra bekymrede forældre og ansatte på skoler, der oplever, at deres børn igen får samme skavanker som før sommerferien.

- Når man ved, hvor meget indeklimaet betyder, virker det absurd, at man ikke gør mere for at forbedre sundheden i skolerne. Børnene er jo tvunget til at opholde sig dér mange timer om dagen, siger direktør i Astma-Allergi Forbundet, Thorkil Kjær, til avisen 24timer.

70 procent af skolerne fik sur smiley
Arbejdstilsynet har tidligere undersøgt indeklimaet på 337 skoler. Her fik knap 70 procent en sur eller meget sur smiley. Undersøgelserne viste, at skolernes største problem var skimmelsvamp, kulde, varme og træk.

- Hvis det bliver for varmt, for fugtigt eller er for dårligt ventileret, så kan man få en masse helbredsproblemer, fortalte ledende overlæge på Odense hospital, Arne Høst.

Symptomerne på dårligt indeklima er blandt andet hovedpine, irritation i øjne, næse og svælg. I mere alvorlige tilfælde kan lungefunktionen også blive nedsat.

Børn lærer mindre i et dårligt indeklima
Udover de fysiske skavanker påvirker et dårligt indeklima også børns præstationer og indlæringsevne i skolen.

Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har i en uge undersøgt en gruppe børn et klasselokale med 25 grader og dårlig luftudskiftning - og i en anden uge i et lokale med 20 grader og øget luftudskiftning.

- Vi blev meget overraskede over, at forskellen var så stor. I nogle af de test, de tog, var forskellen helt op til 30 procent, siger indeklimaekspert Pawel Wargocki fra DTU til 24timer.

Sundhedsplejerske: Send børnene udenfor
Mange af de negative symptomer kan undgås, hvis der bliver luftet grundigt ud i klasseværelset, og børnene opholder sig mere ude i det fri i for eksempel frikvarteret.

- Når der sidder 27 børn - eller endnu værre teenagere - i et lille bitte rum, bliver der hurtigt rigtigt fælt. Luften bliver så iltfattig, at de næste ikke kan undgå at få hovedpine, og de får så svært ved at samle tankerne, at de ikke lærer ordentligt, siger skolesundhedsplejerske Kirsten Elmøe fra København til 24timer.

Astma og allergi

Generelt om allergi Generelt om astma Statistikog links

 

Allergi er overfølsomhed overfor et bestemt stof, som kaldes et allergen.

Allergi viser sig som en reaktion på fx hud, slimhinder eller indre organer (herunder også astma).

25% af alle danskere har en eller flere former for overfølsomhed. Tallet er stigende.

Der findes mange typer af allergi. Fx Konserveringsmiddelallergi (fødevarer), parfumeallergi, hårfarveallergi, metalallergi, gummiallergi, farve i tøj, planter.

Undersøgelser har påvist, at hvis man har ældre søskende, så har man også mindre risiko for at udvikle allergi. Dette har medført at hygiejneteorien har fået stadig flere støtter og tilhængere.

En årsag til at man udvikler allergi - udover det kan være arveligt - kan findes i udviklingen af spædbørns tarm, som bidrager til udviklingen af et effektivt immunsystem. Langsomme og ufuldstændige udvikling af tarmen og dermed immunsystemet kan medføre, at spædbarnet udvikler allergi under en eller anden form.

Astma, allergi og anden overfølsomhed er almindelige sygdomme, hvis forekomst er steget betydeligt inden for de seneste årtier. Stigningen ses især hos børn og unge voksne og ses overalt i den industrialiserede del af verden.

Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene.

Astma behandles med medicin, men i nogle tilfælde kan sygdommen føre til en varig nedsættelse af lungernes funktion.

Hvis personer med astma udsættes for eksempelvis fugt, røg, kulde, stærke lugte eller stoffer, de er allergiske overfor, kan det føre til anfald med hoste, slim og en pibende, hvæsende vejrtrækning. Nogle mærker også dette, når de er fysisk aktive eller anstrenger sig på anden vis.

Ca. 300.000 danskere har astma. Af dem er omkring 75.000 under 16 år. Og astma er den hyppigste kroniske sygdom hos danske børn.

Personer med astma kan leve et normalt aktivt liv, hvis de kender til deres sygdom og kan kontrollere den. Det er vigtigt at være fysisk aktiv.

Astma kan udløses af mange ting. Fx pelsdyr, rygning - også passiv rygning, forurening, husstøvmider, stærke lugte, pollen, fugtigt og køligt vejr, forkølelse, fysisk aktivitet eller nogle madvarer.

Årstidsbestemt høfeber er fra 1987 til 2000 steget fra 6,5 til 12,5% af befolkningen.

Ikke årstidsbestemt høfeber er i samme periode steget fra 4,0 til 7,5% af befolkningen.

Høfeber eller anden allergisk snue er steget fra 10 til 17,8% og Astma er steget fra 3,2 til 5.9%.

Læs mere:
Astma og allergiforbundet

Allergisk hverdag

Miljøministeriets rapport om indeklima