Uro ved anti-islamisk demonstration

21. okt. 2007 19.27 Indland

18 personer blev i eftermiddag anholdt i Strandgade i København i forbindelse med en demonstration ved Udenrigsministeriet.
 
Demonstrationen, der var arrangeret af foreningen "Stop islamisation of Europe", samlede omkring 25 personer.

Men da en gruppe på 18 mænd iført tandbeskyttere ville slutte sig til demonstrationen, skred politiet til præventive anholdelser og kørte hele gruppen væk i en bus.
 
Demonstrationen fortsatte
Til aften var de fleste løsladt igen.
 
Anholdelserne blev ifølge Københavns Politis centrale vagtleder foretaget for at forhindre, at der opstod ballade under demonstrationen. Kort forinden var anti-islamforeningens talsmand, Anders Gravers, nemlig blevet overfaldet af flere mænd i en parkeringskælder.
 
Efter at de 18 personer var kørt væk af politiet, fortsatte demonstrationen fredeligt. Anders Gravers afviser at have kendskab til de anholdte.

Send link til:

 

TV- og radio

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.