Trafikminister: Jeg skal ikke flyve med Dash 8
28. okt. 2007 08.29 Indland
Opdat.: 28. okt. 2007 11.02SAS aflyser 42 afgange søndag, det berører 4200 passagerer. SAS kan ikke finde alternative fly med så kort varsel. Det fortæller pressechefen fra SAS Jens Langergaard. Der forventes 15 aflysninger mandag.
- Jeg har ingen fornemmelse af, hvornår flyvene kommer i luften, konstaterer han. Men lysten til at flyve med Dash-8 er også ringe. Også hos trafikministeren.
- Jeg vil da gerne understrege, at jeg ikke skal ud og flyve med et Dash 8-fly lige nu, siger Jakob Axel Nielsen til Politiken.
Alle på jorden
Alle Dash-8 fly i Skandinavien må altså igen stå på jorden på ubestemt tid.
Ordren kommer fra de skandinaviske luftsfartsmyndigheder efter at endnu et af flyene i går eftermiddag måtte foretage en såkaldt sikkerhedslanding i Københavns Lufthavn. Ingen kom noget til i forbindelse med landingen.
Denne gang er der tvivl om, hvor vidt landingshjulene foldede sig ud - eller om landingstellet knækkede sammen da flyet ramte jorden. Det skal havarikommissionen finde ud af.
Undersøgelse igang
Transportminister Jacob Axel Nielsen kræver en tilbundsgående undersøgelse, og det socialdemokratiske medlem af trafikudvalget Rasmus Prehn siger at der nu skal rulle hoveder hos de ansvarlige myndigheder.
For to uger siden forsikrede trafikminister Jakob Axel Nielsen, partiernes trafikordførere, at han ikke mente, at der var nogen sikkerhedsrisiko ved flyene og at han var tryg ved at flyve med dem. Sådan er det ikke længere.
Embedsfolk i Trafikministeriet er på overarbejde for at finde ud af om aftenens nødlanding er en tro kopi af ulykkerne i Aalborg og Vilnius. Udover havarikommissionen skal sagen også undersøges af de europæiske lufthavnsmyndigheder AESA.