preload loader
indvandrere

Tal fra København viser, flere unge med indvandrerbaggrund kommer i arbejde, og det betyder mindre kriminalitet.

© DR

 

Skrevet af:

 

Færre unge med indvandrerbaggrund er kriminelle

14. dec. 2007 07.24 Indland Opdat.: 14. dec. 2007 08.12

I disse dage hører vi hver dag om skyderier, men kriminaliteten i Danmark er faktisk lige nu den laveste siden 1983.

I København er antallet af alvorlige forbrydelser, der er begået af unge med indvandrerbaggrund, faldet med over 20 procent, siger Lars Nikolaj Jensen, leder af Københavns Politis Kriminalpræventive afdeling.

København er det eneste sted i landet, hvor man opgør kriminalitet begået af etnisk danske unge og unge med indvandrerbaggrund.

- Der er færre sager, men de sager der er, er blevet grovere. En lille del af denne gruppe begår nogle gruelige forbrydelser, hvor de følelseskoldt laver det ene og det andet. Det skal der sættes hård ind over for, men det skal ikke gå ud over det store flertal, hvor det faktisk går ret godt, siger Lars Nikolaj Jensen, leder af Københavns Politis Kriminalpræventive afdeling.

- De er stolte af at få et fritidsjob, komme ud og arbejde i et firma og klare sig på lige fod med alle andre, siger han til Radioavisen. 

Hang ud på gaden
I Københavns Politi kan man se, at job har en stor betydning for, om de unge ender i kriminalitet. De har haft stor succes med flere forebyggende projekter, hvor de unge er endt med at få et job.

De sidste fire år er der kommet markant flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet. Fra 2003 til 2006 er der en stigning fra 45 til 49 procent - og man regner med, at det vil se endnu bedre ud i 2007

En af dem, der blev reddet af et job er Ahmed Abu-Aisheh på 21 år fra Nørrebro. Han fik lærerplads som tømrer og et fritidsjob i en ungdomsklub, men inden da hang han ud på gaderne og lavet ballade.

Det har rettet mit liv, jeg tænker fremad nu, har en uddannelse og et arbejde jeg tænker på, så jeg har fjernet mig fra kriminalitet. Det betyder også meget for familien, siger han.

 

Send eller anbefal link

 

Ringe EU-tillid til græsk spareplan

(20:05)

Eurolandenes finansministre stoler ikke på de græske spareløfter, vurderer Ole Ryborg

 

Ungarn i EU’s gabestok

(20:10)

EU-kommissær udstillede åbent sin frustration og mistilliden hang tungt i lokalet, da EU-Parlamentet holdt høring om Ungarn.

 

ANALYSE: Danske Bank'er i bedring

(19:38)

Danske Bank leverede i dag til tilfredsstillende regnekab og et signal om, at danske banker er gennem den værste del af krisen.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.