preload loader
Mikkel Warming

Mikkel Warming har fået en næse af socialudvalget i København, men bliver som socialborgmester.

Foto: DR © DR

 

Skrevet af:

 

Warming bliver som socialborgmester

20. dec. 2007 19.47 Indland Opdat.: 20. dec. 2007 21.36

Socialborgmester i København, Mikkel Warming fra Enhedslisten, påtager sig det fulde politiske ansvar i sagen om Tokanten.

Det sker, efter at et flertal i Københavns Kommunes socialudvalg på et møde har vedtaget en skarp kritik af hans håndtering af sagen om bostedet Tokanten. Mikkel Warming fortsætter som borgmester.

Socialudvalget har dog besluttet at afskedige forstanderen på Tokanten, Hanne Jensen.

Fik to advarsler
Kritikken kommer efter afsløringen af, at en lang række udviklingshæmmede beboere på stedet har været udsat for magtanvendelse og er blevet sløvet med medicin - og at socialborgmesteren ikke bare fik én, men hele to advarsler om forholdene på Tokanten, uden at der skete noget.

- Hvis jeg havde læst om mig selv i aviserne de seneste dage, ville jeg heller ikke have tillid til mig selv, siger Mikkel Warming som reaktion på kritikken.

Han påtager sig det fulde politiske ansvar i sagen.

- Jeg mente, jeg gjorde det rigtige
-
Jeg har lyttet til kritikken, jeg tager den til mig - og nu handler vi i forhold til, hvordan sagsgangen er i forvaltningen, hvordan tilsyn bliver indberettet - så vi gør alt, hvad vi kan for at undgå, at den her slags ting sker igen, siger Mikkel Warming.

Københavns Kommune vil som følge af sagen iværksætte et grundig ekstern undersøgelse af alle bosteder i kommunen og oprette en hotline for ansatte og pårørende, der støder på kritisable forhold.

Bostedet Tokanten

Den 24. april 2007: En af bostedets pædagoger sendte en mail til socialborgmester Mikkel Warming (EL). Hun skrev, at bosteder ikke indberettede pesonalets magtanvendelse, som loven kræver.

Den 25. april 2007: Socialborgmesteren videresendte mailen til sine embedsmænd.

Den 16. maj 2007: Borgmesterens embedsfolk bekræftede, at der var fejl i Tokantens indberetninger - fejl, som var så alvorlige at det kunne få konsekvenser for forstanderen på Tokanten - men forvaltningen vurderede, at socialudvalget ikke skulle orienteres.

Den 12. december 2007: Folketingets ombudsmand gik ind i sagen - og her fik Københavns socialudvalg kendskab til situationen på bostedet.

Den  4. februar 2008: Københavns Kommunes Borgerrådgiver, Johan Busse, udgav rapporten »Magtanvendelser«. Her står der blandt andet:

  • »Sagen om Bostedet Tokanten illustrerer, at en forkert eller ulovlig lokal praksis, som der ikke er åbenhed om, kan undergrave forvaltningernes bestræbelser for at sikre reglernes overholdelse, og dette er bekymrende. Dette tilsiger en skærpet opmærksomhed mod effektiviteten af forvaltningernes tilsyn.«
  • »Jeg har fundet det meget kritisabelt, at Socialforvaltningen ikke i sin udtalelse til nærværende undersøgelse har fundet anledning til at nævne sagen om Bostedet Tokanten.«
  • »Samlet set er det på baggrund af de gennemgåede registreringer og indberetninger min opfattelse, at magtanvendelsen på forvaltningens institutioner fortsat (måske til stadighed) har behov for stor opmærksomhed.«
 

Send eller anbefal link

 

Indien-konflikt stopper ikke foreløbig

(10:52)

Den indiske forsker Ravinder Kaur, der er centerleder på Københavns Universitet, tror ikke, at en løsning på konflikten er nært forestående, selv om både DI og politikere håber det.

 

Forældre vil se på frit skolevalg

(10:53)

Undervisningsminister vil begræse det frie skolevalg for at mindske skævheden. Det er forældrenes organisation villige til at se på.

 

Fem svar om Grækenland: Håbløsheden hersker

(11:05)

Mens presset stiger på de græske politikere, bliver de almindelige grækere stadig mere opgivende og fyldt med vrede mod det politiske system, fortæller DR's Thomas Ubbesen.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.