Thulearbejderne lægger sag an mod Danmark

I morgen er det 40 år siden, et amerikansk atombevæbnet B52-fly styrtede ned ved Thulebasen i Grønland og spredte adskillige kilo radioaktivt våben-plutonium ud over baseområdet.

Thulearbejderne, der ryddede op efter styrtet, fik i 1995 efter hårdt pres mod den daværende socialdemokratiske regering hver en godtgørelse på 50.000 kroner.

Siden har sagen været lukket politisk - men Thulearbejderne fortsætter - trods mange nederlag - deres kamp for at få alle oplysninger frem.

Uvist hvor mange der lever

Lørdag eftermiddag var knap 100 Thulearbejdere forsamlet i Kolding for at markere årsdagen for atomkatastrofen 21. januar 1968.

Noget af det Thulearbejderne gerne vil have svar på, er hvor mange af de 1200 der arbejdede på basen, der er i live i dag. Selv vurderer de at det er cirka 200, men et konkret tal har de aldrig fået af myndighederne. Men en ting ved de: Mange af dem er døde af kræftformer, som kan relateres til radioaktiv stråling.

De kræver fortsat, at Danmark udleverer deres helbredsoplysninger, selv om skiftende regeringer har betragtet sagen som lukket siden 1995.

- Det, synes vi, er et rimeligt krav at stille, når nu der er gået så mange år, og der ikke eksisterer nogen kold krigstrussel eller nogen militær trussel fra Sovjetunionen. Så derfor forstår vi ikke de der stive holdninger, siger Jens Zinglersen, formand for Thulearbejderne.

Vil bruge EU-direktiv
Sagen har igennem de seneste fire år været behandlet i EU-Parlamentets udvalg for andragender, og i maj sidste vedtog parlamentet med 544 stemmer for og 29 imod en rapport, som kræver, at Danmark udleverer helbredsoplysninger og begynder en årlig overvågning af Thulearbejderne.

Så med EU-Parlamentets næsten enstemmige opbakning og med EU's atomdirektiv i hånden kræver Jens Zinglersen og medlemmerne derfor, at Danmark offentliggør journalerne med Thulearbejdernes sundhedsoplysninger og giver dem et årligt helbredstjek.

Det kunne måske have hjulpet Bent Hansen:

- Jeg havde en kræftsvulst i den ene nyre, som nu er blevet fjernet. Men hvis jeg havde fået undersøgt det noget før, kunne min nyre måske have været reddet, siger han.

Alvorlige konsekvenser
EU-Parlamentet har fulgt sagen i mere end 4 år. Jens-Peter Bonde fra Junibevægelsen mener, at de manglende helbredstjek har alvorlige konsekvenser for Thulearbejderne.

- Det er det mest rystende, jeg har oplevet i mit liv, siger og tilføjer:

- De dør jo af det. Jeg kan ikke forstå, hvorfor Danmark ikke vil give Thulearbejderne deres egne helbredsundersøgelser og et årligt helbredscheck. Det kan da ikke være staten, som ejer folks helbred.

Anlægger sag
Trods mange års forgæves kamp, så har Thulearbejderne ikke opgivet. Nu anlægger de sag ved EF-Domstolen for at tvinge Danmark til at udlevere oplysningerne:

- Vi vil da gerne have ret. Selvfølgelig vil vi gerne det. Taber vi, så taber vi efter min mening med ære. Så har vi bragt denne her sag - en flok gamle mænd, som har holdt sammen i to dekader - og hvis vi så får en afslutning, som går os imod, så synes jeg, vi har tabt med ære, konstaterer Jens Zinglersen.