preload loader
Sumpskildpadde med a-vitamin-mangel

Denne sumpskildpadde er fejlernæret. Den har a-vitamin-mangel i så voldsom grad, at øjenvævet er ændret, og skildpadden er blevet blind.

Foto: DR © DR

 

Skrevet af:

 

Dårlig rådgivning koster kæledyr livet

22. jan. 2008 16.30 Indland

Kæledyr dør, fordi de ikke bliver passet rigtigt af deres ejere.

Det skyldes i høj grad dårlig eller forkert rådgivning af dyrehandlerne, lyder kritikken fra dyrlæger, zoologer og andre eksperter, som DR Nyheder har talt med.

En skildpadde med et skjold, der er lige så blødt som en gummibold. En slange, der har fået alvorlige forbrændinger, og en kanin med grotesk vildtvoksende tænder.

To om buddet
Eksemplerne på misforstået pasning og fodring af kæledyr er mange.

Dyrlæger, zoologer og andre eksperter, som DR Nyheder har talt med, langer ud efter dyrehandler-branchen, som de mener ved alt for lidt om de levende dyr, de sælger i deres butikker.

Denne kanin er blever fejlfodret. Tænderne er ikke blevet slidt på grund af forkert foder.

Denne kanin er blever fejlfodret. Tænderne er ikke blevet slidt på grund af forkert foder.

Foto: DR © DR

- Der er jo altid to om buddet. Der er dyrehandleren, og så er der dyreejeren selv. Men dyrehandlerne bærer en rigtigt rigtigt stor del af ansvaret, for de er det første led. Hvis det halter der, så er det altså rigtigt svært, siger dyrlæge Beth Fledelius, der er een af landets førende specialister i krybdyr.

Skjult kamera
DR Nyheder har med skjult kamera besøgt en række dyrehandlere for at se, om de råd, kunderne får, er gode nok. Der var større og mindre problemer med rådgivningen hos halvdelen af de besøgte dyrehandlere.

- Der er en hel del dyrehandlere, der ikke er dygtige nok til at rådgive folk fra starten, når de køber krybdyr. Konsekvensen er, at mange krybdyr herhjemme dør af fejlernæring og fejlpasning, siger Beth Fledelius.

Men det er ikke kun eksotiske dyr, der lider af fejlpasning og forkert kost.

På Hospital for Mindre Husdyr ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet ser man jævnligt følgerne af fejlagtig rådgivning hos dyrehandlere.

Dårligt uddannede
Der er for eksempel problemer med kønsbestemmelse og manglende kønsadskillelse af marsvineunger, salg af for små bure og forkert fodringsrådgivning, oplyser fagdyrlæge Mette Lybek Rueløkke.

En række dyrlæger, zoologer og andre eksperter, som DR Nyheder har talt med, mener, at dyrehandlerne er for dårligt uddannede.

Foreningen Fokus på Dyr, der har cirka en tredjedel af landets dyrehandlere som medlemmer, er enig i, at uddannelsen er for dårlig.

- Dyrehandlerne vil gerne have undervisning om de dyr, der er i en dyrehandel. De vil gerne have mere om handel og er mindre interesseret i udmugning og traktorkørekort, siger Dan Nürnberg, der er formand for Fokus på Dyr.

Dybere indsigt
Derfor foreslår Dyrepasserskolen i Roskilde, at uddannelsen til dyrehandler skal vare fire år i stedet for de nuværende to år.

- Vi vil gerne give dem en dybere indsigt og en bedre uddannelse i, hvordan man holder dyr, og hvordan man passer og plejer dyr. For på den måde kan de videregive det til deres kunder, siger zoolog og faglærer, Jesper Rasmussen.

Men der er ikke noget, der tyder på, at dyrehandleruddannelsen bliver forbedret. Det Faglige Uddannelsesudvalg For Jordbrug vurderer, at den nuværende to-årige dyrepasserassistent-uddannelse er god nok til at honorere de krav, lovgivningen stiller.

Forbrændt slange.

Denne slange er blevet voldsomt forbrændt på grund af et forkert terrariemiljø (DR)

Send eller anbefal link

 

Grækenland indgår aftale om økonomien

9. feb. 2012 14:44Udland

Politiske ledere i Grækenland er blevet enige med EU og IMF om en aftale for økonomiske stramninger, oplyser en regeringskilde.

 

Tre børn alvorligt kvæstet i ulykke

(16:01)

Tre mindreårige børn og mindst én voksen er kvæstet efter trafikulykke i Hadsund.

 

LO og DA opsiger overenskomster

(15:50)

600.000 lønmodtageres overenskomster er i dag blevet opsagt af LO og DA. Dermed er vejen officielt banet for en storkonflikt senere på foråret, hvis parterne ikke får forhandlet nye overenskomster på plads.

 

Rytmisk musik vinder stort på musikhandlingsplanen

(15:42)

Dansk musik får 135,5 millioner offentlige støttekroner over de næste fire år. Langt over halvdelen af millionerne går til den rytmiske del.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.