- Ringere retssikkerhed end i Storbritannien
13. feb. 2008 11.02 Indland
Opdat.: 13. feb. 2008 11.51Herhjemme kan man få stemplet "til fare for statens sikkerhed" og derefter udvises af landet uden nogen form for rettergang. Man kan ikke engang kræve en forklaring på, hvorfor man udgør en fare.
Men sådan er det ikke i Storbritannien. Dér har man fundet en metode, der tilgodeser behovet for at hemmeligholde beviser i terrorsager uden at gå på kompromis med retsstatsprincipper.
- Der har det forinden været igennem en domstolsprøvelse, hvor nogle særligt udvalgte advokater og dommere har vurderet, om der er belæg for den påstand, at man er til fare for statens sikkerhed, siger formand for Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Henrik Stagetorn til DR Nyheder.
For stor risiko
Men den model vinder ikke gehør hos Venstres retspolitiske ordfører, Kim Andersen.
- Jo flere der får kendskab til indholdet i disse sager, jo større er risikoen for, at der er noget, der siver ud. Det vil være meget ødelæggende for PET's muligheder for at få flere oplysninger fremover, og det vil være risikabelt i forhold til deres samarbejdspartnere, hvis der slipper noget ud om disse sager, siger han.
Hvad får dig til at tro, at danske jurister og dommere ikke kan holde tæt med den slags oplysninger, når det godt kan lade sig gøre i udlandet?
- Jeg tror heller ikke, at det er sådan, at danske jurister ikke kan holde tæt. Men det er et faktum, at de her sager er meget, meget følsomme. Og vi har et hensyn at tage til statens sikkerhed og danske borgeres liv og velfærd. Og vi har også et hensyn at tage til PET og muligheden for fremover at kunne få oplysninger, siger Venstres retspolitiske ordfører.
Kim Andersen henviser også til, at udviste kan gå til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
- Der vil man jo få klarlagt, om der er et brud på nogle retsprincipper, tilføjer han.
PET's anholdelser
Udlændingelovens paragraf 45 b og 25 gør det muligt for PET at inddrage opholdstilladelsen for udlændinge, der mistænkes for at være en fare for landets sikkerhed.
Loven siger også, at PET kan holde begrundelsen hemmelig for de udviste og deres advokater samt andre myndigheder.
PET's vurdering kan ikke indbringes for en domstol.
PET brugte første gang udlændingelovens paragraf 45 b og 25 i januar i år:
- To udlændinge med dansk opholdstilladelse blev udvist. Den ene var en 31-årig iraker, som havde været i Danmark i syv år.
- Han blev udvist med den begrundelse, at han var til fare for Danmarks sikkerhed. Hverken han eller hans advokat fik en nærmere begrundelse.
- Brugen af udlændingelovens paragraf 45 b og 25 betyder, at den 31-årige ikke fik lejlighed til at få sin sag prøvet for en dommer, og at det kun er PET og justitsministeriet, som kender begrundelsen for udvisningen.
Den 12. februar slog PET og Østjyllands politi til i en aktion, hvor tre personer blev anholdt. De anholdte mistænkes for konkrete planer om drab på den danske bladtegner Kurt Westergaard.
Aktionen fandt sted klokken 4.30 i Gellerup Plan i Århus.
Ingen af de tre anholdte blev fremstillet i grundlovsforhør.
Den ene anholdte er en 40-årig dansker med marokkansk oprindelse.
Dansk-marokkaneren blev løsladt, efter han var blevet afhørt.
PET oplyser, at man i den kommende tid vil holde nøje øje med den 40-årige mand.
At PET må løslade den 40-årige skyldes, at efterretningstjenesten greb tidligt ind for at forebygge det formodede drab. PET har ikke nok beviser til at frihedsberøve manden.
De to andre anholdte er begge tunesiske mænd, som har opholdt sig i Danmark i syv-otte år. De er i modsætning til dansk-marokkaneren ikke danske statsborgere.
De to tunesere blev anholdt på baggrund af udlændingeloven.
De vil begge blive udvist af Danmark, fordi man skønner, at de udgør en fare for statens sikkerhed.
Kurt Westergaard er en af de 12, som i 2005 fik offentliggjort en tegning af den muslimske profet Muhammed i Jyllands-Posten. Westergaards tegning blev en af de mest omtalte. Han tegnede Muhammed med en bombe i turbanen.