Tunesere klager over udvisningen
14. feb. 2008 18.20 IndlandDa de to tunesiske mænd i dag blev fremstillet i Dommervagten i København, kom det frem, at de begge har besluttet at klage til integrationsministeren over beslutningen om at udvise dem.
Det er den ene af de to muligheder, mændene på 25 og 36 år har for at undgå en udsendelse af landet.
Dommeren valgte at fortsætte frihedsberøvelsen af de to mænd i foreløbig 27 dage - en kendelse, som de begge kærede på stedet til landsretten.
Stærkt betænkeligt
Under retsmødet oplyste anklageren, at de to mænd er mistænkt for "blandt andet" at deltage i planlægningen af drab på en af Morgenavisen Jyllands-Postens tegnere. Det kom dog ikke frem, hvad de mere skulle være mistænkt for. Begge nægter sig skyldige.
Tunesernes advokat, Frank Wenzel, kaldte det "stærkt betænkeligt", at Integrationsministeriet skal behandle klagen over de udvisninger, som ministeren selv har blåstemplet.
- Mine klienter mistænkes for at være til fare for en enkelt person. Og hvor skrækkeligt det end måtte være, er det svært at se, hvordan det skulle kunne true en hel stats sikkerhed, indvendte Wenzel.
Ført til Sandholmlejren
Under retsmødet kom det frem, at Udlændingeservices sagsbehandling vedrørende udvisningen af de to tunesere tog få timer.
Efter mændenes anholdelser klokken 04:30 tirsdag morgen blev de ført til Sandholmlejren, og senere samme dag var det besluttet, at de godt kan udvises til Tunesien.
- Jeg bliver 100 pct. udsat for tortur i Tunesien, fordi jeg er stemplet som terrormistænkt, sagde den 25-årige KS med nervøs stemme.
- Jeg er klar til at samarbejde, og jeg kan ikke se, hvorfor jeg er farlig, sagde han.
Frygter tortur
Den anden mistænkte, den 36-årige SC, er desuden under psykiatrisk behandling. Han var den sidste, der fik ordet.
- Jeg har svært ved at forstå et retssystem, hvor man kan blive anholdt og aldrig se et anklageskrift. Jeg er ikke terrorist. Jeg er moderat muslim, bekendtgjorde han.
Han påbegyndte herefter en længere forsvarstale, hvor han bad om ikke at blive udvist, fordi han først og fremmest frygtede aldrig at se sine to børn igen, og dernæst, at han frygtede at blive udsat for tortur i samme øjeblik, han satte en fod på tunesisk jord.
Herefter måtte dommer Michael Toftager atter forklare, at beslutningen om hans udvisning ikke skal træffes af en domstol, men at den allerede er en realitet.