Tyrkisk afstand fra Islamisk Trossamfund

De tyrkiske muslimer i Danmark tager stærkt afstand fra Det Islamiske Trossamfunds holdninger og deltagelse i Hizb-ut-Tahir demonstration.

Tyrkiske muslimer i København langer kraftigt ud efter Islamisk Trossamfund, som de mener, gør mere skade end gavn for muslimer i Danmark på baggrund af deres udtalelser og deltagelse i en Hizb-ut-Tahir demonstration i sidste uge.

Den største muslimske indvandrergruppe

- Vi har fælles religion, men de repræsenterer os ikke. Vi tager skarp afstand fra fanatisme, og den måde imamerne fra Islamisk Trossamfund deltager i samfundsdebatten på. Fanatikerne kan ikke tage patent på islam og integrationsarbejdet i Danmark, siger næstformand i De Tyrkiske Muslimers Trossamfund i København, Erfan Kurtulmos.

Ud af cirka 200.000 muslimer i Danmark har 70.000 tyrkiske rødder, og de udgør dermed langt den største muslimske indvandrergruppe. Det er derfor problematisk, at Islamisk Trossamfund, som primært har arabisk baggrund, står frem og taler på alle muslimer i Danmarks vegne, mener de tyrkiske muslimer.

Ikke slåes i hartkorn med Islamisk Trossamfund

De tyrkiske muslimer bryder sig heller ikke om Muhammed-tegningerne, men de vil ikke blive slået i hartkon med Islamisk Trossamfund.

- De skal ikke tale på alle 200.000 muslimers vegne. Man kan lide det eller ej, men genoptrykningen af tegningerne er en del af ytringsfriheden, siger Erfan Kurtulmos.

Siden 1985 har De Tyrkiske Muslimers Trossamfund eksisteret. Foreningen er den største af de omkring 30 tyrkiske moskéer i Danmark. Omkring 1000 tyrkiske muslimer går hver uge til fredagsbøn i moskeen på H.C. Ørstedsvej.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: