preload loader
gravid, graviditet, fertilitet, barsel, fødsel

Gravide skal lære at hypnotisere sig selv under fødslen for at sætte forbruget af smertelindring ned.

Foto: valsilvae © Stock exchange

 

Skrevet af: 

 

Gravide lærer hypnose

12. jun. 2008 06.00 Indland

800 århusianske kvinder skal deltage i et projekt med fødselshypnose. Målet er at påvise, at hypnose kan erstatte eller begrænse brugen af kendte smertelindrende midler, der kan have bivirkninger for mor og barn.

Susanne Jørgensen havde trænet selvhypnose, inden hun fødte sit første barn for syv uger siden:

- Jeg downloadede kurset fra nettet og øvede mig i sengen om aftenen med min mand. Det hjalp mig rigtig godt til at slappe af, da veerne begyndte.

Susanne havde hørt en masse skrækhistorier om fødsler, som endte med kejsersnit efter flere dages veer, men hypnoseteknikken tog toppen af frygten.

Gode erfaringer i udlandet
Modsat i Danmark er fødselshypnose almindeligt kendt i udlandet, bl.a. er det meget udbredt i Australien, og erfaringerne er gode, fortæller jordemoder og sundhedsfaglig kandidat Anette Werner:

- Det kan halvere brugen af smertestillende midler og forkorte fødslen væsentligt.

Anette Werner betoner, at det kan være svært at hjælpe gravide og fødende medicinsk, fordi medicinen overføres fra moren til barnet. Derfor er det vigtigt at finde alternativ smertelindring.

Største hypnoseprojekt i Danmark
Anette Werner skal stå i spidsen for den første større undersøgelse af hypnose herhjemme. 800 kvinder skal deltage i projektet på Skejby Sygehus.

- Vi vil lære dem selvhypnose, da det er mest praktisk, at de selv kan teknikken. Ellers skulle vi have hypnotisører ansat ved alle fødeafdelinger.

Anette Werner understreger, at hypnosen ikke nødvendigvis skal erstatte de alment kendte bedøvelsesmidler:

- Den kan være et supplement og begrænse brugen af smertestillende midler som epiduralbedøvelse, der kan have bivirkninger.

Fjerner frygten
Susanne Jørgensens kursus i selvhypnose var udarbejdet af Jacob Strachotta. Han blev uddannet kaptajn i flyvevåbnet, men skiftede boldgade og blev fuldtids hypnotisør:

- Kurset handler primært om at fjerne frygten. Det tager kun 10 minutter at lære og kan halvere en fødsel.

- Man forestiller sig, at en fødsel er lig med skrig og smerte, som man ser det på fjernsyn. Sådan behøver det slet ikke at være, siger Jacob Strachotta.

Send eller anbefal link

 

Regeringen og Venstre nærmere en energiaftale

(23:42)

Venstre har godkekendt prisen på S-R-SF's seneste udspil. Dermed er en aftale på energiområdet kommet nærmere.

 

Danske læger sponsoreret af udskældt hofte-producent

(20:30)

Danske læger, der igennem flere år har indopereret en skadelig hofteprotese, er sponsoreret af producenten bag den netop den type hofteprotese.

 

Vi lyver på jobbet om psykisk sygdom

(23:29)

Et flertal mener, at det kan gå ud over karrieren at fortælle om en psykisk sygdom. Mange vælger at lyve om sygdommen.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.