preload loader
Misbrug

En ekspert kalder det endog virkelig grove sager om omsorgssvigt i Faderhuset. Arkivfoto.

 

Redigeret af: 

 

Ekspert: Groft omsorgssvigt i Faderhussager

15. jun. 2008 11.57 Indland Opdat.: 15. jun. 2008 12.33

Børnene i den kriste frikirke Faderhuset er truet af vold og vanrøgt, frygter organisationen Børns Vilkår, som har underrettet de sociale myndigheder om mulig omsorgssvigt af i alt 44 børn fra Faderhuset.

- Der er tale om vold. Endefulde, rusk og slag. Og så er der tale om vanrøgt - børn, som bliver overladt til sig selv. Og om at børn overværer, at mor får bank, eller at mor og far slås, siger souschef i Børns Vilkår Bente Boserup.

Ifølge hende er børn i Faderhuset også blevet udsat for dæmon-uddrivelse. Hun frygter, at børnenes opdragelse med smæk og hård disciplin vil gøre dem voldelige senere i livet.

Virkelig alvorligt
En af landets førende eksperter i socialret, professor Kirsten Ketscher, har gennemgået de i alt 14 underretninger, der omhandler 44 børn.

- Alle de underretninger, jeg har set, drejer sig om virkelig alvorlige sager. I nogle tilfælde drejer det sig simpelthen om straffelovsovertrædelser, siger hun til DR Nyheder.  

Hvis oplysningerne fra Børns Vilkår holder vand, mener Kirsten Ketscher, at Faderhusets ledelse bærer et stort ansvar.

- Det, der fremgår, er, at man ønsker at få magt over børnene. Fjerne dem fra deres egne familier og give dem et sæt normer, som indoktrineres dem af denne religiøse sekt, og at dette sker ved hjælp af midler, som man ikke kan acceptere, for eksempel at man slår dem. Og det er helt usædvanligt at se en sådan adfærd. Og det er ikke det, vi er vant til at se i forbindelse med omsorgssvigt, forklarer hun.

Ikke hævn
Børns Vilkår bygger de mange underretninger om omsorgssvigt på flere henvendelser fra personer, der har et indgående kendskab til Faderhuset.

- Og vi har stor tiltro til, at de ikke har gjort det her, fordi de vil hævne sig på Ruth Evensen (lederen af Faderhuset, red.). De har gjort det af en oprigtig bekymring for alle de børn, der er tilknyttet Faderhuset, siger hun.
 
Ruth Evensen har ikke ønsket at kommentere de nye anklager, men i en mail til 21 Søndag skriver hun, at hun betragter sagerne som udokumenterede.

Der er mere om sagen i magasinet 21Søndag på DR1 i aften.

Faderhuset

  • Faderhuset blev oprettet i 1990 af ægteparret Ruth og Knut Evensen, der begge kom fra frikirken Kristent Center.
  • Ledes af fem personer, heriblandt ægteparret Evensen, deres søn og en kusine.
  • Følger en amerikanskpræget såkaldt "vinder-kristendom", hvor ens tro sikrer Helligåndens nærvær med lykke, sundhed og materiel velstand til følge. Depression, sygdom og nederlag ses derimod som udslag af dæmoners virke og mangel på tro.
  • Tiltrækker især unge mennesker pga. sin radikale forkyndelse. Bl.a. kristen rockmusik og gudstjenester med dans og ekstase.
  • Ønsker at efterligne de første kristne og lever sammen i bofællesskaber.
  • Ejer 2-3 bofællesskaber, bl.a. Faderhusets kollektiv i en stor villa i Hellerup.
  • Ifølge Ruth Evensen har Faderhuset ca. 120 medlemmer. Andre taler om 30-40. I år 2000 forlod omkring 60 medlemmer frikirken i protest mod ledelsen.
  • Undervisningsministeriet lukker i 2006 Faderhusets skole, Samuelskolen i Rødovre, fordi undervisningen "ikke står mål med, hvad der kræves i folkeskolen".

    Kilde: Dialogcentret
 

Send eller anbefal link

 

Arbejde kan ikke betale sig for 151.000 danskere

(06:11)

For de fleste mennesker kan det betale sig at arbejde, men for 151.000 gør det ikke en forskel, om de har arbejde eller er på overførselsindkomst.

 

FTF: Regeringen skal ændre i udspil

(06:00)

Hvis et af Danmarks største fagforbund i det hele taget skal med i trepartsforhandlingerne, skal der ændringer på bordet fra regeringen.

 

Bombefund i Argentina før toppolitiker-tale

(23:31)

Sikkerhedsinspektion afslører bombe i bygning i Buenos Aires - kun kort tid før ekspræsident skulle tale.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Prinsessedåb

Prinsessedåb

Prinsesse Athena Marguerite Françoise Marie. Sådan blev navnet, da Joachim og Maries lille datter blev døbt i Møgeltønder kirke

 

Retssagen mod Breivik

Retssagen mod Breivik

Igennem 10 uger vil sagen mod Anders Behring Breivik rulle i Norge. Følg med her.

 

Det amerikanske valg

Det amerikanske valg

Vi samler alt om det amerikanske valg, fra det republikanske primærvalg til selve valget d. 6. november 2012.

Se tema
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.