preload loader
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech

Integrationsministeren undlod selv direkte adspurgt at informere om EU-retten.

© DR

 

Kilde: Berlingske Tidende

 

Rønn undlod selv at oplyse om EU-ret

26. jul. 2008 22.45 Indland

Det er ikke kun medarbejderne i Udlændingeservice, som har svigtet deres vejledningspligt om den særlige EU-ret, der giver danskere mulighed for at få deres familie til Danmark.

Også integrationsminister Birthe Rønn Hornbech selv har spillet en direkte rolle, da hun undlod at informere en dansk statsborger om den såkaldte EU-ret. Dermed overskrider ministeren selv forvaltningsloven, skriver Berlingske Tidende søndag.

Den danske statsborger Gert Andersen skrev for tre måneder siden til ministeren. Han ønskede at få vurderet lovligheden af tre løsninger, hvoraf EU-retten var den ene, der kunne hjælpe ham og hans registrerede partner fra Costa Rica til en hurtig familiesammenføring.

Undlod at kommentere
Men ministeren besvarede blot de to første spørgsmål og undlod at kommentere spørgsmålet om EU-retten.

Sagen rammer ministeren, vurderer eksperter i forvaltningsret over for avisen.

- Her angives det meget præcist, at man vil have råd om EU-retten, og så har ministeren i hvert fald pligt til at give vejledning om det. Det står direkte i lovens bestemmelse. Hvis det her var at opfylde vejledningspligten, så var der ikke megen vejledningspligt tilbage, siger Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

Han bakkes op af professor i forvaltningsret Claus Haagen Jensen:

- For det første har parret søgt om at få al den vejledning, de har kunnet få, og alligevel er de kommet i klemme. Da de så henvender sig til ministeren for at høre, hvad de så skal gøre, får de ikke svar på et relevant spørgsmål om EU-retten, og det mener jeg, at hun har pligt til.

 

Send eller anbefal link

 

Græsk regering godkender enorm hjælpepakke

(22:58)

Den græske regering har godkendt den internationale hjælpepakke fra EU og Den Internationale Valutafond.

 

Rigsrevisor revser Skat for talmagi

(23:20)

Rigsrevisionen har flere gange sat spørgsmålstegn ved, at Skatteministeriet per automatik har bogført tvivlsom milliardgæld

 

Oppositionen kræver svar om Syrien

(22:26)

Den danske opposition vil have Syrien-plan fra udenrigsminister Villy Søvndal

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.