preload loader

Københavnermodellen, der skulle sikre en mere jævn fordeling af tosprogede skolebørn, har lidt et nederlag i Københavns Borgerrepræsentation.(Arkivfoto).

Foto: HENRIK OLE JENSEN © Scanpix

 

Kilde: Berlingske Tidende

 

Tosprogede flytter alligevel ikke skole

11. okt. 2008 08.56 Indland Opdat.: 11. okt. 2008 09.05

Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation har besluttet, at Østerbro ikke længere skal afgive pladser til børn med anden etnisk baggrund end dansk fra Nørrebro.

Østerbro har kun få såkaldt tosprogede børn, mens Nørrebro har mange, og ideen med at flytte nogle af børnene skulle være at opnå en mere jævn fordeling af de såkaldt tosprogede børn til gavn for hele skolesystemet.

Men nu skriver Berlingske Tidende, at "Mohammed alligevel ikke kommer så tæt på Martin," som det var meningen med den såkaldte københavnermodel, hvor tosprogede fra skoler med en overrepræsentation  af indvandrerbørn- eller efterkommere, tilbydes plads på ressourcestærke skoler, hvor der stort set udelukkende går etniske danskere.

Det betyder, at Vibenshus Skole, Øster Farimagsgades Skole og Sortedamskolen ved indskrivningen i november i år ikke tager imod tosprogede via københavnermodellen.

Beslutningen ændret fordi der mangler plads
I stedet får de børn, der oprindeligt skulle køres til Østerbro, tilbuddet om at gå på Guldbergskolen eller Nørrebro Park Skole, der begge ligger på Nørrebro. Det fremgår af et beslutningsreferat fra børne- og ungdomsudvalget i Københavns Borgerrepræsentation.

Beslutningen er taget på grund af pladsmangel på skolerne, lyder forklaringen fra børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard. En prognose viser, at der om få år ikke er plads til de tosprogede børn, fordi distriktsbørn selv besætter alle skolens pladser.

Men det forstår skoleleder Axel Bech fra Øster Farimagsgades Skole ikke.

Mindste årgang i mange år
- Den kommende årgang på vores skole er den mindste i mange, mange år. Vi ville endda risikere at få ledige pladser. Vi synes, det er helt kykeliky at vende tilbage til det sorte Nørrebro og det hvide Østerbro. Østerbro skal også tage del i integrationsopgaven, siger Axel Bech

Han beklager beslutningen og det gør også hans kolleger, skolelederne fra Vibenshus Skole og Sortedamskolen.

Fra nordmænd og svenskere til arabere
- Man kan jo meget firkantet sige, at vi før i tiden aldrig havde set et pige med tørklæde, det har vi de seneste tre år. Og hvor tosprogede børn før i tiden var nordmænd og svenskere, er det nu arabere, siger Axel Bech, som mener, at ordningen har haft positiv betydning for integrationen.

Socialdemokraternes medlem af Borgerrepræsentationen, Jan Andreasen, stemte selv for at nedlægge københavnermodellen flere steder i byen. En beslutning, han indrømmer er problematisk.

- Vi må i stedet overveje at tage alle byens skoler i brug eller ty til Århus-modellen, siger han med henvisning til Århus Kommune, der screener tosprogede børn sprogligt op til skolestart og tvinger elever uden alderssvarende sprog ind på ressourcestærke skoler.

Send eller anbefal link

 

Grækerne kan gå voldsomme dage i møde

(20:17)

Spareplanen for Grækenland betyder store demonstrationer med mange på gaden, vurderer dansk ambassadør.

 

Syriens oprørere kræver våben fra Vesten

(21:06)

Den syriske oprørshær sender appel til Vesten om våben. Imens mister civile livet i det uroplagede land

 

Ungarn i EU’s gabestok

(20:10)

EU-kommissær udstillede åbent sin frustration og mistilliden hang tungt i lokalet, da EU-Parlamentet holdt høring om Ungarn.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.