Statsborgerskab fremmer integration

Tyske myndigheder har indledt en kampagne for at få flere af landets henved syv millioner udlændinge til at søge statsborgerskab. Kampagnen er blandt andet rettet mod de mange, som har boet i Tyskland i årtier og betragter Tyskland som deres hjemland.

Baggrunden for kampagnen er en rapport fra delstaten Nordrhein-Westphalen, hvor andelen af udlændinge er allerstørst. Rapporten viser, at udlændinge med tysk statsborgerskab er langt bedre integreret end andre udlændinge.

Langt flere er i arbejde og tager en uddannelse, ja i nogle tilfælde klarer de sig bedre end etniske tyskere.

Forskellen er tydelig blandt tyrkerne: hveranden tyrkiske kvinde med tysk statsborgerskab er i arbejde, mens det kun gælder for hver tredje tyrkiske kvinde uden tysk pas.

Motivation
Eva Ersbøll, ekspert i menneskerettigheder, følger med interesse udviklingen i Tyskland:

- Jeg tror, at statens ønske om, at indvandrerne får statsborgerskab, har en positiv effekt på integrationen. Det motiverer.

Adgangen til tysk statsborgerskab er ikke åben som en ladeport. Tyskland har også skrappe krav og sprogprøver, men Tyskland er ikke længere kendt som strammer-land, sådan som Danmark er i dag:

- Tyskland havde tidligere en uhyre restriktiv politik, men nu siger politikerne klart, at det skal være lettere. De ønsker, at flere får tysk statsborgerskab. De vil ikke have, at generation efter generation vokser op uden, siger Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder.

Tyskland ligger dermed mere på linje med EU, Europarådet og de øvrige nordiske lande, som alle har lempeligere krav end Danmark.

Først eller sidst
Formanden for Folketingets Indfødsretsudvalg Tom Behnke mener, der skal være en klar rækkefølge: først integration, så måske efter mange år - statsborgerskab.

Han afviser også tanken om en dansk kampagne lig den tyske:

- Nej, jeg ikke noget behov for ligefrem at opfordre folk til at blive danske statsborgere.

Næstformand i Indfødsretsudvalget Søren Krarup er endnu mere markant i sin afvisning:

- Jeg ved ikke, hvad det er for en underlig fremgangsmåde. Al den snak om at fremskynde processen, synes jeg er helt ved siden af.

Skuffelse
Andreas Kamm er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp og ikke overraskende mest enig med de tyske politikere. Han advarer om en mulig modreaktion herhjemme:

- Jeg er bange for, at de skuffelser især unge møder i forbindelse med for eksempel statsborgerskab kan føre til en negativ reaktion, fordi de oplever, at Danmark ikke vil dem. Det er hverken vi eller de tjent med.