preload loader

--:--:--

- Der er ingen lægelig grund til at fiksere patienter så meget, som man gør i Danmark, siger Torturkomitéens delegationsleder, den islandske psykiater Petur Hauksson, til Politiken. Se Updates indslag her.

Redigeret af: 

 

Torturkomité: Psykisk syge mishandles

24. nov. 2008 03.51 Indland Opdat.: 24. nov. 2008 07.25

Psykisk syge bliver mishandlet, når de lægges i bælte dagligt i flere måneder på lukkede psykiatriske afdelinger.

Og personalet bruger ulovlig tvang mod patienter på det hospital, hvor de mest sindssyge er indlagt.

Sådan lyder konklusionen fra Europarådets Torturkomité, der besøgte to hospitaler og flere andre institutioner i februar i år.

- Der er ingen lægelig grund til at fiksere patienter så meget, som man gør i Danmark. Vi har aldrig besøgt et land, der bruger bæltefiksering så længe som jer. Det er mishandling af patienterne, siger Torturkomitéens delegationsleder, den islandske psykiater Petur Hauksson, til Politiken.

Lagt i bælte hver dag
Delegationen besøgte blandt andet Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland, hvor landets mest farlige sindssyge kriminelle er indlagt.

Her så de en patient, der var blevet lagt i bælte en eller flere gange om dagen gennem seks måneder. En anden havde været i bælte dagligt i fire måneder, mens en tredje havde ligget i bæltet en måned i træk.

Komitéens udsendte så også en tvangsmetode, som den aldrig havde set før. Fikseringen ligner den, man har set på Guantánamofangerne. Patienternes arme var sat fast til et bælte om maven. En rem mellem fødderne sikrede, at de kun kunne gå med korte skridt.

Ledende overlæge: Vi bliver ved
Sikringsafdelingen bliver ved med at lade patienter gå rundt i fodremme, siger ledende overlæge Benedikte Volfing.

- Patienter, der er så syge og farlige, at de ellers skulle være låst inde, får med den type fiksering mulighed for at få terapi og komme ud i frisk luft, siger hun til Politiken.

Men sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) vil have det stoppet med det samme.

Han henviser til, at ministeriet i foråret sagde nej til den omstridte metode. Og han kalder det forkasteligt at tvangsfiksere patienter på en måde, der er ulovlig efter dansk og international ret.

Send eller anbefal link

Fakta om bæltefiksering

Fiksering, tvang, fastspænding, psykiatri
  • I 2007 oplevede 5.125 patienter en eller flere former for tvangsanvendelse i forbindelse med indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.
  • Antallet af patienter der blev bæltefikseret mere end 48 timer var i 2007 588 patienter, mens antallet i 2006 var 720 patienter.
  • I bekendtgørelsen om blandt andet bæltefiksering står der at beslutningen om brug af bælte, hånd- og fodremme, skal træffes af overlægen.
  • Ved akut opståede situationer, hvor det ville være uforsvarligt at udsætte beslutningen, kan sygeplejepersonalet på egen hånd gøre brug af tvangsfiksering med bælte.
  • Ved tvangsfiksering må alene anvendes bælte, hånd- og fodremme samt handsker.
  • En patient, der er tvangsfikseret med bælte, skal have fast vagt.

(Kilder: Sundhedsstyrelsen og Netpsykiater.dk)

 

 

Rejsedirektør: SAS' dage er talte

(15:12)

SAS går enten konkurs eller bliver opkøbt inden for et år, mener administrerende direktør for Travelmarket.

 

Tre meldes dræbt af skud i Grønland

(14:41)

Tre personer meldes dræbt af skud nær den nordgrønlandske by Upernavik. Yderligere to skal være såret.

 

Ny kæmpe færge mellem Sjælland og Jylland

(14:13)

En ny superfærge med plads til 1200 passagerer og mere end 400 personbiler udvider færgekapaciteten mellem Jylland og Sjælland kraftigt.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.