Stort grønlandsk ja til selvstyre

Folkeafstemningen tirsdag i Grønland gav et overbevisende flertal for et nyt selvstyre. Af de afgivne stemmer var 75,54 procent for, da samtlige 79 valgsteder var talt op, oplyste Grønlands Hjemmestyre onsdag morgen.

23,57 procent af vælgerne stemte nej til øget selvstændighed, mens de resterende stemmer enten var blanke eller ugyldige.

Høj deltagelse
Der var 39.285 stemmeberettigede og heraf deltog 71,96 procent i afstemningen - en meget høj valgdeltagelse efter grønlandske forhold.

Det tegnede længe til en ja-procent over de 80, men da resultaterne fra de store byer på vestkysten tikkede ind, dalede den samlede tilslutning til selvstyreordningen noget.

Ret til råstofferne
Dermed er der banet vej for, at Grønland overtager flere forvaltningsområder selv, for eksempel på retsområdet.

Samtidig får Grønland ejendomsretten til rigdomme i undergrunden. De første indtægter skal dog deles med Danmark, indtil Danmark af sin halvdel får dækket det årlige bloktilskud på over tre milliarder kroner. Herefter skal Grønland og Danmark forhandle igen.

De områder, Grønland ikke selv kan overtage uden fuld selvstændighed, er: Statsforfatningen, udenrigspolitik, forsvars- og sikkerhedspolitik, højesteret, statsborgerskab og valuta- og pengepolitik.

Efter planen skal selvstyret træde i kraft næste sommer.

Ikke anti-dansk aktion
Den grønlandske politikere Lars-Emil Johansen, som var med til at skabe hjemmestyreordningen i 1979 siger at det er en stor dag for Grønland.

Han ser resultatet som et skridt på vejen mod fuld selvstændighed engang, men understreger samtidig, at der ikke er tale om nogen anti-dansk aktion:

- Det varme og tætte forhold til Danmark består, siger Lars-Emil Johansen, der retter en stor tak til de mange danske partier og politikere, der har støttet selvstyreordningen.