preload loader
rullestol, kørestol, handicappet

Mange handicappede er afhængige af, at der kommer nogen og hente og bringer dem, hvis de skal i byen juleaften.

© Corbis RF/Scanpix

 

Skrevet af: 

 

- Fem minutters julemiddag

26. dec. 2008 13.17 Indland

Mange ældre og handicappede i hovedstadsområdet er kommet for sent frem til julemiddagen med familien og har måttet spise andestegen kold. Det firma, der skulle sørge for transporten, dukkede enten aldrig op eller kom flere timer for sent.

Siden DR Nyheder omtalte problemet i går, er det væltet ind med henvendelser fra andre, der har haft samme oplevelse.

"Vi skulle have mormor på 92 til julemiddag og ville arrangere handicaptransport, da hun både er svagtseende og dårligt gående. Men vi blev nødt til at arrangere overnatning, for hjemkørsel var der slet ikke mulighed for", skriver en mand.

"Det eneste, hun blev tilbudt, var udkørsel klokken 16.50 og hjemkørsel 16.55. Det vil sige, at hun kunne være til julemiddag i fem minutter".

Det er firmaet Flextrafik, som kunderne har haft store problemer med. Flextrafik står for handicapkørslen i Østdanmark og havde juleaften næsten 5.000 transporter. Det er usikkert, hvor mange af dem, der er gået galt.

Flere timers forsinkelse
Andre fortæller om, at deres pårørende blev hentet helt op til 2-3 timer forsinket af Flextrafik.

"Mine forældre havde bestilt afhentning klokken 22.30. Men ingen kom. Efter 2,5 timer i venteposition i telefonen til Movia, kom jeg igennem, men ingen svarede", skriver en kvinde fra Ølsted.

Familien endte med at få fat i tre personer i omgangskredsen, som måtte stille op klokken et og køre forældrene hjem.

"Vores juleaften sluttede klokken 2.30, og vi var dybt rystede over den manglende afhentning af ældre og handicappede mennesker."

Flextrafik ejes af det offentlige trafikselskab Movia. Ejerkredsen er to regioner og 54 kommuner. Den største af kommunerne, København, har nu bedt om en redegørelse.

Juleaften ødelagt
En mor fra Roskilde fortæller om, at hendes handicappede søn nåede frem til julemiddagen med tre timers forsinkelse og dernæst blev hentet igen allerede efter to timer.

"Det blev en juleaften, hvor det var umuligt at få samling på ret meget, da vi var i en konstant venteposition, og jeg var meget ked af det", skriver moderen.

En 93-årig kvinde kom slet ikke med til juleaften hos sin familie. Chaufføren, der kom, havde ingen trappestol med, og derfor kunne han ikke hjælpe hende ned ad trapperne. Derfor kørte han igen.

"Da vi blev klar over, hvad der var sket, kørte vi ind til hende med lidt mad. Vi havde ingen mulighed for selv at bære hende ned fra 1. sal. Det ødelagde juleaften for os alle", skriver kvindens barnebarn.

Flextrafik beklager, at nogle af kunderne er kommet til at vente meget længe juleaften.

- Allerede mandag prøver vi at finde ud af, hvad der er gået galt, så vi kan gøre det bedre til næste år, siger Jens Peter Langberg, der er chef for Flextrafik.

Chauffør har tidligere haft problemer
En Flextrafik-chauffør, der selv kørte juleaften, beretter om, at der allerede weekenden før var fejl i Movias planlægning.

"Mine kørsler indeholdt bl.a. fejlagtige adresser, og tider der ikke ville kunne overholdes inden for færdselslovens rammer", skriver han.

Ifølge en af de henvendelser, DR Nyheder har fået, så er der oprettet en Facebook-gruppe i forbindelse med Flextrafiks problemer juleaften.

Send eller anbefal link

 

Flere sigtelser mod formodet drabsmand

(08:04)

Politiet sigter Kristian Heilmann for både drab og voldtægt eller forsøg på voldtægt.

 

Eurozonen: Tre skarpe krav til grækerne

(02:55)

Grækenland skal opfylde tre betingelser, inden hjælpepakke kan udbetales, siger eurolandenes finansministre.

 

Minister vil gøre op med frit skolevalg

(05:00)

I de senere år er kløften mellem skoler med henholdsvis ressourcestærke og ressourcesvage elever blevet dybere.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.