preload loader
kirke

Foto: Holger Madsen, DR

 

Skrevet af: 

 

Fuglene skal tilbage på kirkelofterne

20. jan. 2009 02.17 Indland Opdat.: 20. jan. 2009 05.26

Baskende kirkeugler, flaksende flagermus og svævende mursejlere skal fylde lofterne i Guds huse rundt omkring i landet.

Hvad der minder om et scenarie fra en Hitchkock-film, er museumsinspektør Peter Gjelstrups grønne vision for landets omkring 2000 kirker, skriver Kristeligt Dagblad.

Jaget ud i 60'erne
Peter Gjelstrups fra Naturhistorisk Museum i Århus mener nemlig, at loftsrummenes i Guds huse bør være ynglepladser for de mursejlere, kirkeugler og flagermus, der blev jaget ud i 1960'erne:

- Vi burde aldrig have lukket de lofter. Det har været medvirkende årsag til, at mange fugle klarer sig dårligt. For eksempel er kirkeuglen, som har været vant til at yngle i kirkerne, nu næsten udryddet, siger han.

Der er nemlig lige siden blevet færre af de flaksende dyr herhjemme, og derfor bør det være en del af en grøn vision at give dem deres bosteder tilbage, mener Peter Gjelstrup, som ikke er bekymret for larm og svineri fra fuglene på kirkelofterne.

Trussel mod kalkmalerier
Den vision deler Nationalmuseets inspektør Sissel F. Plathe ikke. Hun mener at ideen kan være direkte skadelig for kulturarven, da kalkmalerier ikke kan tåle, at fugle og flagermus klatter:

- Ad åre kan det være skadeligt, da ekskrementer fra flagermus indeholder salte, som kan ødelægge hvælvingernes overside, forklarer hun til Kristeligt Dagblad.

En skepsis over for forslaget som sognepræst Keld Balmer Hansen fra Østrup og Skeby på Nordfyn deler:

- Vores gravere gør meget ud af at holde lofterne pæne. De fejer dem, og væggene er pænt kalkede. Kom der fugle ind, ville de skide over det hele, siger han til Kristeligt Dagblad:

- Jeg tror simpelthen, det vil være for grænseoverskridende. Vi er grønne, men der er grænser for, hvor grønne vi er, siger Keld Balmer Hansen

Send eller anbefal link

 

S-borgmestre undsiger regeringen

(21:49)

Vi bliver ikke hørt, og i tvinger gode socialdemokratiske vælgere til at stemme blåt. Så hård er kritikken af regeringen fra socialdemokratiske borgmestre.

 

Grækerne kan gå voldsomme dage i møde

(20:17)

Spareplanen for Grækenland betyder store demonstrationer med mange på gaden, vurderer dansk ambassadør.

 

Ungarn i EU’s gabestok

(20:10)

EU-kommissær udstillede åbent sin frustration og mistilliden hang tungt i lokalet, da EU-Parlamentet holdt høring om Ungarn.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.