Danmark mister flest soldater i Afghanistan

Danmark er det land, der mister flest soldater i Afghanistan, når man sætter tabstallene i forhold til indbyggertal.

Danmark er det land, der mister flest soldater i Afghanistan set i forhold til vores indbyggertal.

21 SØNDAG har sammenholdt de forskellige landes tabstal med deres indbyggertal. Danmark topper listen med 3,8 faldne soldater per million indbyggere. På anden-pladsen kommer Canada med 3,2 faldne soldater og på tredje-pladsen finder vi Storbritannien med 2,3 faldne soldater per million indbyggere.

USA på femteplads

Først på femte-pladsen kommer USA med 2,1 faldne soldater, mens store europæiske nationer som Frankrig, Tyskland og Italien ligger helt uden for top 10.

- Vi har ikke sat nogle begrænsninger ligesom f.eks. Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien, som har sagt, at 'vi vil godt være med, men vi vil ikke være med der, hvor det gør rigtig ondt', siger Peter Dahl Thruelsen, der er forsker i Forsvarsakademiet.

De danske soldater er primært udstationeret i Helmand-provinsen, der er den provins med suverænt flest kamphandlinger.

- Det er det hårdeste område. Helt åbenlyst på grund af de mange kamphandlinger, som der er, siger Peter Dahl Thruelsen.

Skærpet konflikt

Fra januar 2007 til marts 2008 var der knap 2500 fjendtlige handlinger i Helmand, mens der var under halvt så mange i den næstfarligste provins Kunar.

I det hele taget er det blevet farligere at være til stede i Afghanistan. Helt nye tal fra det amerikanske forsvarsministerium viser, at antallet af skudepisoder er steget med 40 procent i 2008. Antallet af vejsidebomber og selvmordsbomber er steget med 26 procent mens antallet af angreb mod fly og helikoptere er steget med 67 procent i 2008.

I den kommende uge sætter DR fokus på krigen i Afghanistan.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: