Tre anholdt efter skyderi Haslev
21. feb. 2009 07.21
Opdat.: 21. feb. 2009 07.51Tre personer er blevet anholdt efter et skyderi ved et kollegium i Haslev.
Det var et værtshusslagsmål mellem en gruppe lokale og en gruppe polske håndværkere, der førte til skyderiet. Mindst en af danskerne blev ilde tilredt under slagsmålet.
Et stykke tid efter blev der skudt mod polakkernes værelse på kollegiet. Ingen blev ramt.
To mænd på 24 og 25 blev anholdt umiddelbart efter skyderiet og efter en ransagning hos den 25-åriges storebror, blev han også anholdt.
Mindst et skud
De tre mænd vil bliver fremstillet i grundlovsforhør senere på dagen.
- Polakkerne taler hverken engelsk eller tysk særlig godt, så vi har endnu ikke kunnet afhøre dem nærmere, siger vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Vi har fundet et afskudt patronhylster, så der er tale om mindst ét skud, men vi ved ikke, om der er skudt flere gange, siger vagtchefen.