preload loader
jensbystor

DRs journalister Bjørn Lambek og Kristian Sloth har fået IT Factorys bestyrelsesformand, Asger Jensby, til at bryde flere måneders medietavshed og Jensby erkender, at han måske skulle have konfronteret Stein Bagger med kritiske spørgsmål.

 

Skrevet af: 

 

Jensby: Skulle måske have grebet ind tidligere

19. mar. 2009 09.24 Indland Opdat.: 22. mar. 2009 21.01

- Det jeg fortryder meget i dag er, at jeg havde så stor tillid til Stein Bagger. Tro mig, jeg har spurgt mig selv: Kunne jeg have grebet ind tidligere? Havde jeg grebet ind tidligere, var tilliden mellem os blevet kompromitteret. Med den viden jeg har i dag, skulle jeg have gjort det.

Sådan siger den tidligere formand for IT Factory, Asger Jensby, der i et langt interview i 21 Søndag bryder flere måneders boykot af pressen.

- Jeg var dømt på forhånd
I et eksklusivt interview fortæller Asger Jensby, hvordan Stein Bagger-svindelsagen både har kostet ham den personlige formue - og omdømmet.

- I mediernes øjne var jeg den skyldige. Jeg var dømt på forhånd, siger Asger Jensby.

Asger Jensby understreger, at han ikke selv har hverken lod eller del i svindelen. Men samtidig erkender han også for første gang, at at han måske skulle have reageret tidligere på de advarselssignaler, der var omkring Stein Bagger.
- Det er altså den vurdering, du skal gøre, når du sidder midt i det, og hvor du ikke er sikker på, om du har ret. Og jeg havde heller ikke en tvivl om at Stein Bagger lavede noget, der ikke var korrekt.

Ville have gjort ting anderledes
Asger Jensby imødekommer også delvist kritikken af hans varetagelse af posten som formand for IT Factory.

- Der er nogle fundamentale ting, jeg ville gøre anderledes, hvis jeg får chancen for at lave et setup som JMI Invest igen, siger Asger Jensby og peger bl.a. på at han ikke igen ville lade den administrerende direktør sidde med i bestyrelsen.

- Jeg ville heller ikke lade den administrende direktør udpege CEO'en, altså økonomidirektøren. Det vil jeg selv være involveret i, siger Asger Jensby, der som en tredje ting nævner behovet for en internal audit, dvs. en intern revisionsfunktion.

Lukkede af for pressen
I interviewet, der kan ses i en uklippet, to timer lang version på her på siden, fortæller Asger Jensby, at det var den mediehetz, han blev udsat for i december sidste år, der fik ham til at lukke af for pressen. Da mediernes interesse var på sit højeste, havde han 273 beskeder på sin telefonsvarer.

- Jeg har oplevet, at journalister har stillet sig foran bilen og endda lagt sig hen over kølerhjelmen, så jeg ikke kunne køre. Det er sådanne episoder, jeg har været udsat for. Lidt efter lidt mister du troen på dig selv, selvtilliden, og får svært ved at se andre i øjnene. Alt er kaos, siger Asger Jensby og tilføjer: Samtidig med at medierne jagtede mig, skulle jeg forsøge at redde arbejdspladserne i JMI Invest og hele koncernen.

Asger Jensby er stadig hovedaktionær i investeringsselskabet JMI Invest, som i øjeblikket - under ledelse af en række banker - er under en slags kontrolleret afvikling. Inden svindelen blev opdaget, var Jensby på papiret god for 2-3 mia. kr., men de værdier forsvandt som dug for solen.

Mistede 50 millioner - i timen
- Jeg regnede ud, at det var 50 mio. kr., der forsvandt i timen, siger Asger Jensby om den weekend i starten af december, hvor omfanget af Stein Baggers svindel blev opdaget.

Asger Jensby har nu sat sin 22 mio. kr. dyre villa i Norge til salg sammen med skihytten og den sorte Lamborghini. Og fremtiden er lige så uvis som privatøkonomien:
- De ting, jeg kan, kan jeg endnu, men får jeg mulighed for det? Der er en berøringsangst overfor mig og det er et kæmpeproblem, siger Asger Jensby.

Send eller anbefal link

 

Retssikkerheden truet af dårlige tolke

(18:00)

De tolke, der bliver brugt i danske retssale, er ikke dygtige nok, og det er et problem for retssikkerheden.

 

Mor: Ville have ønsket delt forældremyndighed tidligere

(18:08)

Opgør med fælles forældremyndighed burde være kommet tidligere, mener mor, som selv har oplevet problemer ved skilsmisse

 

Barn i livsfare efter minibus-ulykke

(17:50)

Seks personer, heraf tre børn, er kvæstet efter en trafikulykke i Hadsund, hvor en minibus kørte ind i en bil.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.