preload loader
Karen Jespersen

Velfærdsminister Karen Jespersen undsiger eksperters udsagn om, at der er religiøs behandling af stofmisbrugere i Danmark. Overordnet mener hun, behandlingen er god.

 

Skrevet af: 

 

Karen J: Ingen religiøs narkobehandling i Danmark

20. mar. 2009 08.07 Indland

Som afslutning på dr.dk/nyheders serie om stofmisbrugsbehandling har vi spurgt velfærdminister Karen Jespersen, om hun er tilfreds med forholdene på landets døgnbehandlingsinstitutioner til stofmisbrugere:

- Jeg mener, der er rigtig mange døgnbehandlingstilbud, der gør et godt stykke arbejde i behandlingen af stofmisbrugerne, skriver Karen Jespersen i et skriftligt svar til os. Desuden henviser hun til, at der i øjeblikket er to undersøgelser i gang, der henholdsvist skal vise hvor mange, der er stoffri et år efter behandling og hvilke metoder til afvænning, der virker bedst.

Problemer med at finde den rette behandling
Karen Jespersen erkender dog, at nogle kommuner har svært ved at finde et behandlingssted, der passer til stofmisbrugeren:

- I dag kan det være endog meget svært at finde frem til lige præcis det, der passer bedst.

Og det kan kommunerne gøre bedre, mener hun:

- Det er ikke tilfredsstillende hverken for sagsbehandlere eller borgere, at det bliver sagsbehandlernes mere eller mindre dækkende kendskab til de sociale institutioner, der kommer til at afgøre, hvad en borger får tilbudt.

Derfor henviser hun til, at der allerede er nedsat et nationalt videnscenter, som kan hjælpe kommunerne til at finde det rigtige behandlingstilbud. Desuden har alle sagsbehandlere i "efteråret 2008 gennemført et omfattende efteruddannelsesprogram", så kommunerne er bedre rustet til at finde det rigtige behandlingstilbud til narkomanerne.

Genkender ikke tal for religiøs behandling
DR har i samarbejde med eksperter opgjort, at 60 % af alle behandlingspladser til stofmisbrugere er på en institution, der er religiøst funderet. Men det benægter Karen Jespersen:

- Jeg genkender ikke tallet på 60 pct. Ifølge DanRIS (registreringssystem for landets døgnbehandlingsinstitutioner, red.) er der 6-7 små døgninstitutioner, der hviler på et religiøst værdigrundlag. De behandler ikke over 5 pct. af de klienter, der kommer i døgnbehandling om året.

En del af forklaringen på de vidt forskellige tal ligger i forskellen mellem, om en institution er religiøs, og om den er religiøst funderet. For en del behandlingssteder har et kristent livssyn uden at bruge kristendommen i behandlingen.

Modsiger eksperter
En anden del består i, at Karen Jespersen ikke anser Minnesota-behandlingsstederne som værende religiøst funderede. Og de står for over 40 procent af de danske behandlingspladser. Dermed modsiger hun flere eksperter. Yderligere siger hun:

- De metoder, der anvendes, skal være holdt adskilt fra det religiøse aspekt, og det er jeg også sikker på, at kommunalbestyrelserne er helt klar over.

Ekspert: Religiøst islæt i Minnesota-behandling
Sådan er virkeligheden bare ikke, mener blandt andre Peter Ege, der er socialoverlæge i Københavns Kommune og Sundhedsstyrelsens sagkyndige rådgiver om stofmisbrug. Han sagde den 18. februar til os:

- De (Minnesota-behandlingsstederne, red.) er altdominerende på markedet. Så det er dem, vi er afhængige af. Minnesota-behandling har et noget sekterisk præg. For man skal lægge sin skæbne over til gud. Så der er et religiøst islæt i det, som er forskellig fra sted til sted. Og det prøver de at nedtone i det gode samarbejdes navn.

Ligeledes benægter hun, at det offentlige finansierer behandlingstilbud, der omvender stofmisbrugere til en bestemt opfattelse.

- Det mener jeg heller ikke finder sted, svarer hun.


Du kan læse alle Karen Jespersens svar i PDF-filen her.

Du kan desuden se i PDF-filen her, hvordan vi har opgjort at 60 % af alle døgnbehandlingspladser er på en institution, der er religiøst funderet.

Stofmisbrugsbehandling i Danmark

Stofmisbrugsbehandling i Danmark

Det anslås, at der er lidt over 10.000 stofmisbrugere i Danmark. Hvert år kommer mellem 1000 og 1500 af dem i døgnbehandling for at blive vænnet af med deres misbrug.

Det meste stofmisbrugsbehandling er ambulant og dagbehandling, men her er der fokus på mere basale behov end en egentlig kur. Døgnbehandlingen er typisk private behandlingssteder, hvor kommunerne køber en plads til stofmisbrugeren.

Hvert år koster de pladser kommunerne en kvart milliard kroner.

Et ophold varierer meget i tid men gennemsnitstiden er 4 måneder. Det anslås, at 25 procent af alle, der har været i behandling, er stoffri 1 år efter.

Kilde: Rapporten "DanRIS 2007" samt Mads Uffe Pedersen, leder af Center for Rusmiddelforskning.

Religiøs behandling i Danmark

60 procent af alle pladser for døgnbehandling af stofmisbrugere er på et behandlingssted, der er religiøst funderet. Det viser en opgørelse, DR Nyheder har foretaget i samarbejde med eksperter.

18 procent af pladserne er på kristne behandlingssteder.

41 procent af pladserne er på behandlingssteder, hvorMinnesota-behandlingens12 trin bliver benyttet.

Og så har Scienthology et behandlingssted med et ukendt antal pladser.

Det er kendt at pinsekirken, Evangelist og flere frikirker hartilknytning til flere afde kristne behandlingssteder.

På en del kristne behandlingsteder er det dog kun næstekærlighed , der danner grundlag for behandlingsstedet, men kristendom indgår ikke som en del af behandlingen.

850 personer var i 2008 på et religiøst funderet behandlingsted.

Sundhedsstyrelsens beskrivelse af Minnesota-behandling

Sundhedsstyrelsen har lavet en videnskablig beskrivelse af behandlingsformen i en medicinsk teknologivurdering af Alkoholbehandling. Der er ikke lavet en tilsvarende for stofmisbrugsområdet, men principperne bag behandlingen er nøjagtigt de samme:

Det ligger også i programmet, at alkoholmisbrugeren skal acceptere, at det eneste alternativ til den totale deroute er afholdenhed fra alkohol og andre stemningsændrende stoffer. Gennem erkendelsen af dette lægges op til at følge behandlingsprogrammet, som bliver udlagt i 12 trin uden at stille egne betingelser for sin behandling. Overgivelsen betragtes inden for behandlingsideologien som alkoholmisbrugerens erkendelse af, at der er håb for rehabilitering – ved varig ædruelighed – gennem ærligt at se virkeligheden i øjnene.

Rehabilitering (snarere end helbredelse) funderes samtidig på en tro på, at en højere magt kan støtte, hvor vedkommende må se sin egen viljestyrke besejret af alkohol/afhængighed. Centralt i behandling er også at stimulere en oplevelse af, at alkoholmisbrugerens chance for succes forøges ved at leve efter de 12 trin og blive aktiv deltager i 12-trins sammenholdet (Anonyme alkoholikere).

Sundhedsstyrelsen 2006

Minnesota-behandlingens 12 trin

Disse tolv trin er grundlaget for 12-trinsbehandling. Stofmisbrugere skal gennem behandlingen gennemgå de tolv trin.

1. Vi indrømmede, at vi var magtesløse over for vores addiction, og at vi ikke kunne klare vort eget liv.

2. Vi kom til den erkendelse, at en magt større end os selv kunne give os vor sunde fornuft tilbage.

3. Vi besluttede at lægge vor vilje og vort liv over til Gud, sådan som vi opfattede ham.

4. Vi foretog en grundig og uforfærdet moralsk selvransagelse.

5. Vi indrømmede over for Gud, for os selv og for et andet menneske nøjagtigt, hvordan det forholdt sig med vore fejl.

6. Vi var helt indstillet på at lade Gud fjerne alle disse karakterbrist.

7. Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl.

8. Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og vi var villige til at gøre det godt igen.

9. Vi gik direkte til disse mennesker, såfremt vi ikke derved ville såre dem eller andre.

10. Vi fortsatte med vor selvransagelse, og når vi havde fejlet, indrømmede vi det straks.

11. Vi søgte gennem bøn og meditation at forbedre vor bevidste kontakt med Gud, sådan som vi opfattede ham, idet vi bad om at få at vide, hvad der var Hans mening med os, og om at få styrke til at udføre den.

12. Når vi som følge af disse trin havde haft en åndelig opvågning, forsøgte vi at bringe dette budskab videre til addicts og at praktisere disse principper i alt, hvad vi foretog os.

Send eller anbefal link

Læs mere

Du kan læse alle Karen Jespersens svar i PDF-filen her.

Du kan desuden se i PDF-filen her, hvordan vi har opgjort at 60 % af alle døgnbehandlingspladser er på en institution, der er religiøst funderet.

 

 

Golflande trækker ambassadører fra Syrien

(16:00)

Landene ved Golfen øger pres på Assad og trækker sine ambassadører hjem. De smider samtidig ambassadører ud.

 

Ballerina fyret for udtalelser om anoreksi

(16:13)

Hver femte danserinde lider af anoreksi, afslører en italiensk ballerina i et interview med The Observer. En kommentar, der kostede hende sit job.

 

Gymnasium anbefaler propagandaorgan

(15:10)

På tre danske gymnasier har man anbefalet sine elever at bruge et internetleksikon, der betegner Venstre som en kriminel organisation.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.