preload loader

Flere betjente end ventet vender tilbage fra orlov, så derfor øges optaget på Politiskolen ikke som ventet

Foto: DR © DR

 

Kilde: 24timer

 

Ikke udsigt til flere politielever

03. apr. 2009 09.55 Indland Opdat.: 03. apr. 2009 10.21

Håbefulde unge sidder på spring for at trække i den mørke uniform og hjælpe et hårdt trængt politi. Men der bliver ikke brug for så mange af dem som ventet, skriver 24timer.

I november indgik politikerne ellers en aftale, der skulle sikre 150 flere elever på Politiskolen i år og yderligere 150 næste år.

Flere end ventet tilbage fra orlov
Med en optrapning af bandekrigen og politireformens kaotiske fødsel var der brug for ekstra ressourcer. Men de ekstra hænder i politistyrken kommer ikke til at sidde på unge betjente. Sidste år optog Politiskolen 416 elever, og forventningen var derfor at ansætte 150 ekstra  elever i år. Men nu lander tallet kun på mellem 400 og 500 elever i stedet, og det hænger sammen med, at flere politibetjente kommer tilbage fra orlov eller udskyder deres pension.

- Holdene på Politiskolen tilpasses hele tiden afgang og tilgang i den samlede styrke, men ved årets udgang vil der være 150 flere i politistyrken, end vi havde regnet med, inden vi fik bevillingen, siger politimester Lene Frank fra Rigspolitiet.

Flere partier: Løftet bliver ikke holdt
Men den forklaring køber flere af politikerne ikke. De mener at have skrevet under på en aftale, hvor pengene var øremærket nyuddannede betjente, som kunne blive en langsigtet gevinst for politiet.

- Hvem kan garantere, at de betjente, der vender tilbage fra orlov, også vender tilbage permanent? Vi kan pludselig stå og mangle betjente, fordi politiet fravælger nyuddannede. Vi aftalte, at optaget på Politiskolen skulle stige, siger Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup, som nu allerede har skrevet til justitsminister Brian Mikkelsen for at få en forklaring.

SF og De Radikale er også oprørte, og partierne frygter, at pengene til de ekstra politielever er forsvundet i politiets kaotiske regnskab, som vakte stor debat i går. 
- Jeg kan kun støtte varmt op om økonomistyring i politiet, og hvis de ændrer på vores aftale, skal vi præsenteres for det, siger restordfører Morten Østergaard.

Brian Mikkelsen afviser løftebrud
Peter Ibsen, formand i Politiforbundet ser både fordele og ulemper ved, at den øgede politistyrke består af betjente, der kommer tilbage i tjeneste, men da gennemsnitsalderen blandt betjente er ret høj, så han gerne en både-og-løsning, mens Dansk Folkeparti er ganske tilfreds med situationen.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra justitsminister Brian Mikkelsen, men i en e-mail til 24timer afviser han aftalebrud: 
"Politiskoleoptaget justeres ud fra prognoser over den forventede tilgang og afgang. Politiet er nu i den glædelige situation, at flere medarbejdere end forventet vender tilbage efter orlov. Rigspolitiet har bekræftet, at styrken udvides med 300 betjente, og at holdene på Politiskolen fortsat kan justeres, hvis prognosen ændrer sig", skriver ministeren blandt andet 

Send eller anbefal link

Aftalen der skulle redde politireformen

Nyt politiskilt

Politireformen trådte i kraft den 1. januar 2007.

Partierne bag indgik den 6. november 2008 en aftale for at genoprette den stærkt udskældte reform.

Aftalen indebærer blandt andet:

  • En varig udvidelse af politistyrken med 300 betjente fordelt med et meroptag på 150 politielever i 2009 og 150 i 2010.
  • Fokus på bander og skyderier via særlige enheder og øget efterforskning i bandemedlemmernes økonomiske forhold.
  • 325 millioner kroner over tre år til administrativt personale og/eller ny teknologi. Pengene skal gå til at ansætte cirka 250 HK'ere, der kan frigøre politifolk fra administrativt arbejde.
  • Reformens overordnede mål om at frigøre i alt 800 mand til operativt politiarbejde ved udgangen af 2011 fastholdes.
  • Udbetaling af overarbejde.
  • Analyser af ledelsesområdet og arbejdstilrettelæggelsen for at sikre, at reformen gennemføres bedst muligt.

Prisen for aftalen, der skulle redde stumperne af den kuldsejlede politireform, lød på cirka 845 millioner kroner.

 

 

S-borgmestre undsiger regeringen

(21:49)

Vi bliver ikke hørt, og i tvinger gode socialdemokratiske vælgere til at stemme blåt. Så hård er kritikken af regeringen fra socialdemokratiske borgmestre.

 

Grækerne kan gå voldsomme dage i møde

(20:17)

Spareplanen for Grækenland betyder store demonstrationer med mange på gaden, vurderer dansk ambassadør.

 

Ungarn i EU’s gabestok

(20:10)

EU-kommissær udstillede åbent sin frustration og mistilliden hang tungt i lokalet, da EU-Parlamentet holdt høring om Ungarn.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.