Danmark vil udlevere pirater til Kenya
26. apr. 2009 05.17 IndlandDanmark og Kenya er tæt på at underskrive en udleveringsaftale om pirater der anholdes af et dansk fartøj i Aden-bugten, skriver Berlingske Tidende.
Aftalen mellem Danmark og Kenya vil gøre det muligt for den danske flåde at udlevere piraterne til retsforfølgelse i Kenya:
- Jeg har længe arbejdet for, at Danmark indgår sådanne aftaler og har flere gange rejst dette ønske over for min kenyanske kollega, siger Per Stig Møller.
Sidste efterår måtte det danske flådefartøj Absalon sætte 10 pirater af på Somalias kyst uden videre sanktioner, fordi der ikke var nogen udleveringsaftaler.
Siden er det dog lykkes den danske flåde i området at udlevere fem pirater til retsforfølgelse i Holland.