Scientology udelukket fra Wikipedia

Online-leksikonet Wikipedia fratager bevægelsen Scientology muligheden for at redigere i leksikonet. Det sker for at sikre mod religiøs propaganda.

Wikipedia er leksikonet på nettet, der beskriver sig som "encyclopædien alle kan redigere".

Det gælder bare ikke længere for bevægelsen Scientology.

Wikipedia har nemlig lukket ned for bidrag, der kommer fra IP-adresser, der ejes eller bestyres af Scientology.

Beskytter neutralitet

Udelukkelsen sker, fordi Wikipedia oplever, at Scientology kun forfølger sin egen dagsorden og bringer propaganda på siden i stedet for at levere neutral information.

Og et tidligere medlem af Scientology bekræfter, at bevægelsen arbejder bevidst med at fjerne kritiske røster.

- De fyre jeg arbejdede med skrev på nettet hver dag. Det var ligesom en maskine. Jeg arbejdede med nogle der brugte fem forskellige computere og fem separate anonyme identiteter for at tilbagevise facts fra internettet omkring Scientology, siger det tidligere medlem Tory Christman til den engelske hjemmeside The Register.

Første udelukkelse

Samtidig med at Scientology får det røde kort af Wikipedia, skrives der historie.

Det er nemlig første gang, at leksikonet udelukker en hel organisation, skriver The Register.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: