Wilders: Jeg har ikke noget imod muslimer
13. jun. 2009 23.10 IndlandDen hollandske højrefløjspolitiker Geerd Wilders har kaldt Islam for en totalitær ideologi, sammenlignet Koranen med Hitlers "Mein Kampf" og lavet den islam-kritiske film "Fitna".
Men da han var på besøg i Deadline på DR2 var tonen en anden:
- Jeg har ikke noget imod muslimer. Lad mig understrege det. Jeg anerkender, at de fleste muslimer i Danmark, Holland og Europa er lovlydige personer, sagde Geerd Wilders i Deadline.
Forbud mod immigration fra muslimske lande
Og dog:
- Men jeg foreslår et forbud mod immigration fra muslimske lande, for jeg ved, at jo mere den islamiske ideologi - der ikke ønsker assimilering, men vil dominere et samfund - jo stærkere den bliver, des mindre frihed får vi, og des ubehageligere bliver det for vore lande, sagde politikeren i programmet.
Værten i Deadline forsøgte at få Geerd Wilders til at fortælle, hvor mange af de 25 millioner muslimer, der lever i Europa, der udgør et problem. Hertil svarede lød svaret fra Wilders, at de der følger et lands love, værdier og forfatning er velkomne til at blive:
- Men hvis I begår en forbrydelse, tænker på jihad eller sharia, så vil vi fratage jer jeres danske eller hollandske statsborgerskab og sende jer hjem, sagde Geerd Wilders.
Ved det netop overståede hollandske Europa-Parlamentsvalg blev Wilders' Frihedsparti det næststørste parti, kun overgået af regeringspartiet Kristendemokraterne
Han er på besøg i Danmark for at tale på Trykkefrihedsselskabets konference om ytringsfrihed. I den forbindelse lagde han vejen forbi Deadline.