Professor: Politiet bør fange flere voldtægtsmænd
19. jun. 2009 14.14 Indland
Opdat.: 19. jun. 2009 14.54Hver uge bliver en kvinde overfaldet og voldtaget af en eller flere mænd, som hun ikke kender i forvejen.
Og langt de fleste voldtægtsofre må derefter leve med, at overfaldsmanden slipper for straf.
En ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at fire ud af fem forbrydere går fri efter en overfaldsvoldtægt.
Bliver aldrig opdaget
De fleste gerningsmænd bliver aldrig fanget, selvom langt over halvdelen intet gør for at slette spor for at undgå at blive afsløret.
Blandt dem, der anholdes, bliver halvdelen sluppet fri uden at ende foran en dommer.
- Det er bekymrende, at der ikke er sket noget på det felt. At man ikke er blevet dygtigere til at opklare sagerne, og at anklagemyndigheden ikke er blevet dygtigere til at gennemføre sagerne til domfældelse, siger juraprofessor Flemming Balvig, som fortæller, at problemet var det samme for 20 år siden.
- Der er ikke sket nogen ændring på det område. Der er den samme relativt lave opklaringsprocent.
Mangler beviser
En af de advokater, som fører sager for voldtægtsofre, er Helle Hald fra Sirius Advokater.
Hun oplever, at tvivlen alt for ofte kommer manden til gode og kan tydeligt huske ét af eksemplerne, hvor en pige vågnede op efter et diskoteksbesøg.
- Da hun vågner op, lænket til en radiator i mandens hjem, og opdager at hun er ved at blive udsat for en voldtægt, så protesterer hun naturligvis højlydt. Men også han bliver frifundet, for hun kan ikke bevise, at hun har sagt fra, fortæller Helle Hald.
Vigtigt med dom
På Center for Voldtægtsofre i Århus arbejder ledende psykolog Anja Hareskov Jensen, som støtter kvinderne under retssagerne.
- Vi ser tit, at kvinderne kommer ind og har været udsat for overgreb, men at der er meget få som ender i retten, siger hun.
- Mange kommer til at sidde tilbage med en fornemmelse af, at systemet synes, at de selv har været skyld i dét, der er foregået. Det er meget vigtigt for kvinderne, at der kommer en domsfældelse, fordi det er en anerkendelse af det, de har været udsat for.