Sen rapport om død blandt psykisk syge

Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen lovede for over et år siden en hurtig undersøgelse af de mange dødsfald blandt psykisk syge. Rapporten kommer først til december.

82 psykiatriske patienter døde i 2001 - pludseligt og uforklaligt. Seks år senere var tallet steget til 156, og formanden for Patienforeningen Danmark, Karsten Skawbo-Jensen frygter, at psykisk syge dør af uforklarlige grunde henved hver tredie dag. Mistanken er, at patienterne får for meget eller forkert medicin.

Dorrit Cato Christensens datter døde 32 år gammel for fire år siden efter mere end ti års psykisk sygdom.

- Hun fik meget medicin, flere præparater ad gangen, og hun skulle alt for ofte skifte medicin, siger moderen. Til sidst kunne datterens organisme ikke klare mere medicin og derfor døde hun, mener Dorrit Christensen, der er ved at skrive en bog om forløbet.

Hurtig undersøgelse

Allerede i maj sidste år lovede sundhedsminister Jakob Axel Nielsen at undersøge de mange dødsfald. Men her over et år efter har igen set så meget som skyggen af den "hurtige" undersøgelse.

Enhedslisten Per Clausen er rystet: - Det er slendrian men myndighederne er tilsyneladende ligeglade med at psykisk syge bliver fejlbehandlet, siger han til DR Nyheder.

Den konservative sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, lover at undersøgelsen fra Sundhedsstyrelsen vil være færdig til december - halvandet år efter at han lovede, at den ville komme hurtigt.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: