preload loader
prostitueret

På bordeller kan kunderne betale en entré og derefter frit vælge mellem prostituerede og blive så længe, de vil.

© Colourbox

 

Skrevet af: 

 

Prostituerede tvunget til mængderabat

22. jul. 2009 12.08 Indland Opdat.: 22. jul. 2009 12.20

For 900 kroner er der frit valg mellem kvinderne, og du kan blive så længe du vil. Sådan lød tilbuddet til mænd på et bordel i Hvidovre, som politiet har lavet en razzia imod.

Fem østeuropæiske kvinder blev tvunget til at servicere kunderne, så længe mændene ønskede det.

Kunne ikke sige nej
- Kvinderne kunne ikke sige nej. Hverken til hvor mange ydelser, hvor mange mænd eller hvor længe, det skulle vare. De skulle stå til rådighed så lang tid, der var behov for dem, fortæller Dorit Otzen, som er projektleder ved Reden, en institution, der arbejder med at hjælpe kvinder i prostitution.

Reden kom ind i sagen, fordi en af kunderne forarget henvendte sig. Han var ikke rystet over tag-selv-ordningen, men derimod over at kvinderne kun fik en månedsløn på 3000 kroner.

Værst med mænd på stoffer
- De unge kvinder sagde, at det værste var, hvis mændene var på coke. Det betød, at de ikke havde tissepause, de kunne ikke ryge en cigaret, de kunne ikke få mad. De skulle køre på i timevis. Foretil dig at skulle stå til rådighed i så mange timer, uden selv at have indflydelse på, hvad det er, du står til rådighed for, siger Dorit Otzen.

Inspireret af tyskere
Ifølge projektlederen findes tilbuddene flere steder i landet, og hun kender også til en swingerklub i Jylland, som hentede østeuropæiske kvinder ind, så kunderne var sikre på at få sex, når de ville.

- Det er ikke et ukendt fænomen i Danmark, siger Dorit Otzen, som første gang hørte om ordningen på en studietur i Tyskland for syv år siden.

I Tyskland skaber det ubehagelige buffet-tilbud nu store politiske diskussioner.

- Kommer der en trend eller et nyt fænomen i et andet land, så bliver det adopteret lynhurtigt.

Hård konkurrence
Bordellerne kommer konstant med nye og mere ekstreme tilbud, fordi konkurrencen er øget i prostitutionsmiljøet.

- Kvinderne fortæller, at man i dag skal stå til rådighed for ting, som man ikke gjorde tidligere, fortæller Dorit Otzen, der nævner, at flere prostituerede nu kysser kunderne, og flere tilbyder superfransk, som er oralsex uden kondom.

- Udviklingen i antallet af mennesker i prostitution i Danmark er øget markant de sidste femten år. Det betyder, at priserne holdes nede, og at de grænser, man satte, bliver nødt til at skride, hvis man skal have en dagløn hjem, siger projektlederen fra Reden.

Politiet vurderer, at der er omkring 6000 prostituerede i Danmark.

Send eller anbefal link

Prostituerede i Danmark

  • Politiet skønner, at der i Danmark er omkring 6000 prostituerede.
  • De udenlandske prostituerede udgør omkring 2500 af dem, og de kommer oftest fra Asien, Øst- og Centraleuropa, Afrika og Sydamerika.
  • I op mod 95 procent af tilfældene får de hjælp til rejsen af en bagmand, og skal senere betale rejseomkostningerne gennem indtjeningen på deres prostitution.
  • Der er ifølge politiets vurdering cirka 700 organiserede bordeller fordelt ud over hele Danmark.
  • Et bordel drives oftest af en bagmand, som kan have flere bordeller.
  • Politiet mener, at de prostituerede kvinder i flere tilfælde flyttes rundt mellem bordellerne, så kunderne ikke oplever de samme kvinder hver gang.

Kilde: www.politi.dk

 
 

Vestas' næstkommanderende er fyret

(22:07)

Finansdirektør Henrik Nørremark har mistet sit job, efter selskabet to gange på få måneder har nedjusteret.

 

Ni euro-lande er parate til finansskat

(23:43)

Ni lande slutter op bag skat på finansielle transaktioner, som skal behandles på topmøde.

 

Yderområder må droppe klasseloft

(22:59)

Undervisningsminister Christine Antorini giver gymnasier i yderområder lov til at hæve klasseloftet på 28 elever.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.