Domstol afviser Camilla Broe

Det sidste spinkle håb for Camilla Broe om at få sin sag om udlevering til retsforfølgelse i USA prøvet ved Menneskerettighedsdomstolen er nu udtømt.

Den narko-sigtede Cammilla Broes sidste mulighed for at forhindre udlevering til USA er i dag forsvundet.

Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg har afvist at give såkaldt opsættende virkning på hendes klage, hvilket ellers kunne have forhindret udleveringen. Det fortæller hendes forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen.

- Det betyder, at Camilla nu vil blive sendt til USA. Der er ikke flere muligheder i systemet herhjemme. Så nu retter vi i stedet blikket mod USA og samarbejdet med den amerikanske advokat (der skal varetage hendes sag i USA, red.) for at få de bedst mulige forhold og vilkår for hende derovre, siger han til DR Nyheder.

Udlevering kan ske hurtigt

Dermed står det endegyldigt fast, at Camilla Broe bliver den første dansker, som udleveres til retsforfølgelse i et land uden for EU.

Michael Juul Eriksen vil nu sammen med den amerikanske advokat arbejde for, at få Camilla Broe løsladt mod kaution, så snart hun ankommer til USA. Det mener han, der kan være en mulighed for, som tingene ser ud nu.

Han fortæller samtidig, at udleveringen af Camilla Broe, der sidder i Vestre fængsel i København, kommer til at ske meget hurtigt - muligvis inden for en uge. Politiet har dog endnu ikke oplyst, hvornår det præcis sker, forklarer han.

Mistænkt for medvirken til pillesmugling

I USA er Camilla Broe mistænkt for at have smuglet 106.000 ecstasy-piller til Florida fra Holland i 1998 og efterfølgende at have medvirket i distribueringen af pillerne.

Hun skal ifølge de amerikanske myndigheder ligeledes have instrueret narkokurerer fra Holland.

Broe sagen kort
  • I 2001 flytter Camilla Broe fra Florida til Danmark.
  • I Florida er hun blevet kontaktet af FBI, der har fortalt, at hun er mistænkt for i perioden 1995-2000 at smugle ecstasy fra Holland til USA.
  • I december 2007 kræver USA, Camilla Broe udleveret til retsforfølgelse.
  • I maj 2008 beslutter Justitsministeriet at udlevere Camilla Broe til USA.
  • I August 2008 afviser byretten i Lyngby Justitsministeriets afgørelse med henvisning til sagens alder, de menneskelige omkostninger og fordi amerikanerne ikke har villet udlevere akter i sagen. Anklagemyndigheden kærer til Landsretten.
  • Den 2. juli 2009 afgør Østre Landsret, at Camilla Broe kan udleveres til USA under forudsætning af, at hun senest seks måneder efter domsafsigelse i USA, overføres til Danmark.Sagen bliver anket til Højesteret, men Procesbevillingsnævnet afviser den.
  • Den 9. august 2009 forsøger Camilla Broes forsvarer at prøve sagen ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, men også her bliver sagen afvist.
  • Den 4. september 2009 blev hun fløjet til USA. Og siden da har hun været fængslet i Miami, mens retssystemet har vurderet, om sagen mod hende er forældet eller ej.
  • Den 19. februar 2010 afgør en dommer i Florida, at sagen skal lukkes, da den er forældet.
  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: